I denne Berlin guide ser vi på hvad der er sjovt og spændene at opleve i og omkring Berlin for mænd i alderen 18+. og til en måske 30. Vi har også en guide for lidt ældre her: Mande tur til Berlin
Vi arbejder ud fra en forlænget weekend, dvs. man kører/flyver torsdag efter arbejde og kommer hjem igen søndag – her har vi specifikt set på en rejse fra 10 september 2020 – 13 september 2020.
Vi har lavet denne Berlin guide fordi vi ganske enkelt syntes der mangler en guide for unge gutter der viser hvad Berlin kan og hvad byen har at tilbyde. Ser man på Berlin guides er det ofte en eller anden blogger frue som snakker om den bedste cafe latte, hvor man handler vintage tøj og hvor den bedste croissant er… Lad og være ærlige det er nok ikke derfor man tager til Berlin i alderen mellem 18-30. Vi har også en guide til Berlin hvor der er fra 30-og op, hvis man syntes der er lidt for meget ”gang i den” i denne her guide.
Berlin Guide 2020
- Hvorfor besøge Berlin?
- Transport til berlin
- Flyve til berlin
- Berlin guide: Hotel og overnatning i Berlin
- Samlet pris med fly og overnatning:
- Berlin guide: Hvor skal man spise?
- Berlin Guide: Hvilke aktiviteter er der i Berlin for unge mænd.
- Se på klassiske biler på Classic Remise
- Berlin guide: Hvor skal man gå i byen i Berlin? – Guide til Berlins byliv
- Tips og tricks til en Berlin herretur.
- Berlins Historie
Hvorfor besøge Berlin?
Der er naturligvis mange grunde til, at du burde besøge Tysklands hovedstad, her er bare et lille udpluk af gode grunde:
- Byen og dens historie, som er lang og interessant
- De mange mindesmærker og bygningsværker
- Fordi Berlin regnes for party-by nummer 1 I Europa
- Den lækre mad, bade på restauranter og i streetfoodboderne
- De mange spændende museer
- Tur og ophold er til priser hvor de fleste kan være med
- Sidst, men ikke mindst – på grund den tyske øl som landet er så kendt for
Berlin er en fantastisk by at besøge, blandt andet pga. de mange muligheder for underholdning, men også fordi det er relativt billigt og så ligger den kun en times flyvning fra f.eks. København.
Transport til berlin
Der er mange måder at kommer til berlin på. De fleste vælger at rejse med fly da priserne er ret gode. Andre vælger bil så de kan handle over grænsen, og andre tager tog eller bus.
Flyve til berlin
Som udgangspunkt kan man vælge enten at flyve eller også at kører i igen bil til Berlin.
Ser man ud tidsforbruget så er det næsten det sammen, hvis man også indregner transporten frem og tilbage fra lufthavnen. Denne guide er baseret fra København til Berlin, og du kan f.eks. på Google finde alternative ruter med bil, samt se hvad det koster med fly og transporttiderne.
Fly til Berlin:
Hvis vi stadig har det udgangspunkt at vi befinder os i København og skal flyve efter arbejde torsdag, ville en oplagt flyver være:
Ud:
Med Easyjet torsdag KBH 21:20 – 22:25 Berlin
Hjem:
Med Easyjet Søndag Berlin 19.05 – 20.05 KBH
Der vil prisen pr. person være: 500.- kroner med håndbagage.
Det tager ca. 1 time i flyer og så 1,5 time i lufthavnen og hvis man bor tæt på lufthavnen med 30 minutters transport, så ender vi på ca. 2,5-3 timer fra KBH til Berlin.
Bil til Berlin
Med bil er det første man skal tænke over, om man skal tage broen eller færgen. Kommer man fra KBH vil det være en stor omvej at skulle tage broen men at tage færgen, ville give bedre mening. Her ville man tage Gedser – Rostock som tager ca. 2 timer på færgen.
Den billigste billetpris vi kunne finde var 598.-, så er der prisen for brændstof, og der er ca. 450 kilometer frem og tilbage i alt 900 km, så koster det ca. 1000 kroner i brændstof, så ender vi på 1600, kroner samlet for køreturen i bil. Dette er så uden P-afgifter i Berlin som ca. vil få os op på 2000.- alt i alt for de 3 dage. Tidsforbruget er ca. 7 timer hver vej.
Ser man på udgifterne og sætter det op imod tidsforbruget, så er vores anbefaling at man tager flyveren til Berlin, da det giver bedre mening økonomisk og tidsmæssigt.
Grænsehandel i tyskland på vej fra Berlin
Det kan altså ikke helt betalte sig at tage bilen til Berlin med mindre man kan pakke den med 4-6 venner, det er ganske enkelt for dyrt når man ser på tid x penge forbrug pr person. Bilen er også et problem fordi efter en hård aften i byen hvor man knap nok får sover skal man op igen og kører hjem, og hvem skal det være?
Dog skal det nævnes at bilen også kan 1 fantastisk ting: Grænse handel, du kan nemlig kører fordi en af de mange grænsehandelsbutikker for at shoppe billige øl og cola. Det er ikke altid det kan betalte sig at handle ved grænsen da besparelsen ofte bliver ædt op af færgebillet og benzin, men når du nu alligevel er i nærheden giver det god mening at tage en ramme eller 10 med i bilen.
Ser man på besparelsen af grænsehandlen så er der noget der kan betalte sig at købe og andet der ikke kan.
3 x 24 Tuborg øl koster f.eks. pt. 189.- kroner i Fleggaard og i Danmark på tilbud ligger prisen på ca. 300 dvs. en ca. besparelse på 40%, det er bestemt værd at tage med. Ser man på sodavands priserne er det ca. den samme besparelse, altså en hel del. Andre dagligvarer som shampoo, vaskepulver osv. koster det samme som i Danmark, men det er jo også lige meget når du bare aflevere dit vasketøj hos din mor.
Det behøver heller ikke at tage så lang tid da man feks hos Fleggard, kan booke det hele til afhentning sådan det er pakket og klart når man ankommer.
Der kan altså med fordel alt efter hvad man køber, at man kan tage bilen til Berlin hvis man også ønsker at handle ved grænsen.
Du kan læse mere i dette i denne artikel: Grænsehandel tyskland
Berlin guide: Hotel og overnatning i Berlin
Jeg syntes man både skal overveje at benytte enten Airbnb eller en hotelovernatning, her anbefaler jeg man bruger f.eks. Momondo, eller hotels.com for at finde den rigtige priser.
Et godt 4* hotel kan fås til ca. 4000 for 2 værelser, for 2 personer, dvs. 1000 pr. person.
Af erfaring anbefaler vi at man sover 2+2 og at man bestiller et værelse med twinbeds, dvs. 2 senge som ikke sidder sammen, så er det lidt nemmere med snorken og hvis man nu ikke helt går i seng på samme tidspunkt.
Søger man på hoteller eller vandrehjem som har 2-3 stjerner, så kan overnatningerne koste helt ned til 2300.- for alle 4 personer i 3 dage.
Ser man på Airbnb så er der muligheder fra 2850.- kroner og helt op til det x 10 dobbelte, en god standard lejlighed ikke så langt fra centrum koster ca. 3800.- i alt for 4 personer med 2 soveværelser.
Umiddelbart syntes jeg man med fordel kan tage på hotel, da der er mere komfort end ved Airbnb, og når besparelsen ikke er større syntes jeg bare det giver bedre mening.
Samlet pris med fly og overnatning:
Transport (fly) og overnatning ender derfor på mellem 1100-2500 pr person alt efter hvor godt man vælger at bo, og om hvor billige fly billeterne er. Priserne kan skifte meget så hold godt øje, så du kan slå til når de er helt rigtige, men omvendt ikke vendt for længe, dette gælder både hotel og fly priser.
Berlin guide: Hvor skal man spise?
Her er nogen af de steder vi anbefaler, hvor der er godt at spise en større gruppe, og hvor kvaliteten altid er fin i forhold til prisen. Her er ingen Michelin restauranter, men god kvalitet hvor der primært er fokus på kød. Der er dog også andre alternativer på menuen hvis skulle være en vegetar i gruppen. Vi har selv spist på nedennævnte restauranter, og gør det stadig når vi besøger byen. Det er vigtigt at man finder kvalitet som holder, også næste gang man kommer til Berlin. Find et par steder hvor du synes om kvaliteten, så bliver du ikke skuffet næste gang heller.
Block House – Gode bøffer og god betjening
Godt bøfsted med hurtig betjening, altid plads med lidt ventetid, man behøver ikke altid bestille bord. Block House er en stor Tysk kæde, men må ikke sammenlignes med Jensens Bøfhus. Deres signaturretter er deres bøffer som kommer fra egen gård i Argentina. Bestiller man en bøf, kommer der altid en lille salat først som er gratis. Vi kan varmt anbefale den amerikanske dressing.
Fes BBQ – Tyrkisk grill fest
Hyggeligt sted hvor man selv griller sit kød. Der er Raki og en masse side anretning til kødet, god stemning og billige priser i forhold til mængde og kvalitet. Det er et super sted at sidde og snakke, men fordi du sidder og steger kødet selv vil der komme lidt stegeos (grilllugt) i dit tøj, så I skal hjem og skifte inden I skal i byen. Det er nok de færreste kvinder, i modsætning til mænd, der bliver opstemt af grill lugten.
Villa-rodizio – Den store buffet all u can eat
All U can Eat, brasiliansk buffet, sjovt tema hvor man virkelig kan fået noget for pengene. Der er noget for enhver smag, der kommer tjenere rundt og skærer ens kød som man ønsker det, ud fra deres rigtig mange udskæringer. Der er både kø, gris, lam og kylling så der er noget for alle, uanset smag og eventuelle religiøse holdninger. Prisen er også rigtig fair, det koster 27 euro for alt hvad I kan spise pr person, dette er med salatbuffet, kød og dessert.
Hofbraeu-Wirtshaus – den autentiske stemning
Er også et alternativ, det er som en mini oktoberfest med god mad, live musik og en stemning der sidst på aftenen godt kan gå hen og blive lidt vild. Her serveres traditionel tysk mad og øl, masser af øl! Indretning er typisk tysk og som nævnt meget oktober fest stemning. Bestil evt. et bord lidt senere på aftenen, så er stemningen lidt højere når I kommer.
Berlin Guide: Hvilke aktiviteter er der i Berlin for unge mænd.
Berlin er kulturens by, der er masser af museum, flotte bygninger og en masse andet spændende, men lad os være ærlige, det er ikke derfor du er taget til Berlin. Du vil ud og give den gas, og prøve noget som måske ligger uden for din komfort zone, eller bare noget du ikke har prøvet før, så her kommer 5 gode ideer:
Kør tank i Berlin – Ja kør i din helt egen tank med instruktør, tager ca. 2-3 timer fra du er ude til du er hjemme igen, med ca. 30-60 minutters kørsel. Dette er nok noget du aldrig har prøvet før, og du vil se hvor ukomfortabel sådan en tank i virkeligheden er.
Crashroom – Få udreageret
Få dine aggressioner ud eller få udlevet en drengedrøm om at smadre et rum fyldt med genstande, du skal ikke holde dig tilbage, men bare giv den gas. Det er dig og en ven, og så 2 hamre, det er ren terapi for nogen.
Det tyske spionmuseeum – fra den kolde krig
Det tyske spionmuseum er superspændende og interaktivt, og er noget vi kan anbefale alle at prøve. Regn med du sagtens kan bruge 1-2 timer på dette museum.
Berlin unterwelten – Se Berlins undergrund
Er en guidet tour som viser dig mange af de underjordiske tunneller man lavede under 2 verdens krig. Det er et super spændene indblik i den gamle verden, samt noget man normalt ikke ser. Turen kommer i forskellige længder, eller om man vil 3 udgaver, vi anbefaler: The Berlin Wall Tour.
Øl tur – When in rome
ØL Tour Der næsten lige så mange firmaer der udbyder dette, som der er øl mærker i Berlin. Se på Tripadvisor hvilken der passer bedst til din gruppe, læs anmeldelserne, så er du næsten altid sikker på succes.
Se på klassiske biler på Classic Remise
Classic Remise Berlin, et center for veteranbiler som blev åbnet i 2003 i et historisk sporvognsdepot, konstruktion af depotet startede i 1899. Nogle arkitektoniske ændringer af bygningen blev foretaget i 1920’erne. Der var begrænsede skader i krigen, de steder, hvor ildstedene beskadigede bygningen kan stadig ses på loftet. Efter at sporvogne blev droppet i det daværende vestberlin i 1960’erne tjente depotet ikke noget formål og var i forfald, indtil de nuværende ejere købte det i 2002 og begyndte at rekonstruere det til et klassisk bilcenter.
Nu er der garager, serviceydelser og forhandlere af klassiske biler, butikker til reservedele, tøj, modelbiler, tilbehør og restauranter, et fedt sted og se en masse flotte og klassiske biler.
Udover dette, så er der også en masse af de klassiske polterabendaktiviteter som man kender det fra f.eks. København, Prag eller Riga. Det er klassikere som: Skyd med rigtige våben, Uden eller indendørs paintball, skyde med bue og bil, gokarts øl cykler osv.
Berlin guide: Hvor skal man gå i byen i Berlin? – Guide til Berlins byliv
Ja du er jo nok ikke rejst til Berlin med gutterne for at gå tidligt i seng og slappe af, sådan du er frisk til næste dag ?. Berlin er en fantastisk musikby fordi der er så mange forskellige genrer, men det er klart at Tecno og punk er byens hjerte. Berlin har det hele, men ofte er bydelene delt op efter hvad musik de spiller og hvad type publikum der kommer.
Warschauer Strasse – Tecno rave og Berghain
Ligger i det tidligere Østberlin og er det bedste nattelivsområde i den tyske hovedstad.
Klubbørn, techno fans og elskere af livemusik spillesteder er alle enige; Warschauer har det hele!
I weekenderne pakker horder af klubfarere UBahn-stationen på vej til deres elskede diskoteker. Det er porten til Berghain, men også til andre Berliner techno-institutioner som Watergate og Trésor.
Det har en grungy, industriel fornemmelse, og de fleste af lokalerne i dette område er placeret i gamle lagre og fabrikker.
Warschauer Strasse
er et eklektisk festdistrikt, men det er også meget godt forbundet til resten af byen takket være dens nærliggende UBahn- og SBahn-stationer. Dette gør det perfekt til dem som er med det offentlige. Ofte prøver man lige lykken på Beghain, som måske er verdens mest notorisk svære at komme ind på. Er man heldig, kan det blive en oplevelse for livet, og hvis ikke så er det videre på f.eks. Trésor som er endnu en legendarisk klub der startede i 1988.
Hvis man ser bort fra Warschauer Strasse, og vil have noget mere ”roligt” kan vi anbefale:
Ritter Butzke: Ligger i en gammel forladt fabrik, mange forskellige rum med forskellige temaer og dekorationer. Virkelig et flot sted, hvor der er lidt for alle.
Adresse: Ritter Butzke – Ritterstr 24 10969 Berlin
https://club.ritterbutzke.com/
Rote Harfe (kreuzberg): Er en shisha cafe tæt på centrum i berlin, som har en flot indretning og afslappet atmosfære, her fås en masse gode drinks mens man slappe af med sin Shisha.
Adresse: Rote Harfe – Kreuzberg – Oranienstr 13, 10999 Berlin
https://www.rote-harfe.de/shisha-lounge-kreuzberg
Club der Visionäre – Har lidt samme stil som Christania, det ligger ved floden Spree, og minder mest om en beachbar, som er en blanding af Christania og Halvvandet i københavn. Fedt sted med en stemning og arkitektur som ingen andre steder. De har flere locations og venues, som ligger sammen eller med større distancer:
https://clubdervisionaere.com/locations/
Tips og tricks til en Berlin herretur.
- Man kan rejse fredag morgen i stedet for torsdag eftermiddag, på den måde sparer man en hotelovernatning, men mister også en aften i byen
- Book i god tid og hold øje med hvordan flypriserne og hotel priserne stiger eller falder, og så læg mærke til at om der er konferencer eller messer i byen (der stiger priserne altid) så hvis du ikke er 100% sat på en dato så er det godt at kunne justere rundt for at få de rigtige priser.
- Overvej at flyve sent søndag, der er ikke noget værre end at skulle op 06.00 søndag morgen for at flyve 2 timer senere til Danmark, overvej at tage en rolig morgen, sov længe og tag et eftermiddagsfly hjem igen.
- Flyver du til Berlin skal du have transport fra en af deres 2 lufthavne til byen. Lander du i Schonefeld er det nemmeste at tage Airport Express toget, det tager 28 minutter og koster ca. 4 euro. Er du fløjet til Tegel lufthavn, er det letteste at tage med en bus der hedder Airport Express busses, det koster ca. 3 euro og turen tager ca. 35 minutter alt efter trafikken, bussen kører hver 10 minut.
- Køb et Ubahn pass. Berlin er en stor by og der er meget at se, heldigvis har den en god og velfungerende Ubahn, en kortere tur koster i gennemsnit 3 euro, men en dags billet koster ca. 8 euro, så der er penge at spare hvis du skal flere steder rundt i byen. Men vær obs. på om billetten er en dags billet og ikke en 24 timers billet.
- Kontanter er stadig meget udbredt i Tyskland og derfor også Berlin, husk at tage dem med da det ikke er alle steder der tager imod kort. Desuden er det også billigere at veksle hjemme fra (i banken), i stedet for at skulle betale gebyr på hver lille ting man måtte købe.
Berlins Historie
Berlin er hovedstad i Tyskland og samtidig en selvstændig delstat. Den er med sine cirka 3,6 millioner indbyggere og sine 892 km² den såvel indbyggermæssigt som arealmæssigt største by i Tyskland. Den er centrum i Metropolregionen Berlin/Brandenburg, som har omkring 6 millioner indbyggere samt det såkaldte Agglomeration Berlin med omkring 4,5 millioner indbyggere.
By-delstaten består af omkring 12 kommuner. Ud over floderne Spree og Havel findes der talrige mindre bifloder, søer og skove indenfor byområdet, hvilken giver både indbyggere og besøgere let adgang til vand og dertil hørende flora og fauna.
Berlin blev første gang omtalt som by i det 13. århundrede, men var i løbet af sin omskiftelige historie og under forskellige statsformer hovedstad i Mark– og Kurfyrstendømmet Brandenburg, Preussen samt det Tyske Kejserrige. Fra 1919 og frem til i dag var det først Weimar-republikkens (1919-33) og det nazistiske Tredje Riges (1933-45) hovedstad.
Fra 1949 og til 1990 var den østlige del af byen hovedstad i DDR, mens den vestlige del formelt havde hovedstad i den vestlige del af byen, men reelt i Bonn ved Rhinen. Fra 1990, hvor den tyske genforening fandt sted, har Berlin igen været hovedstad for hele det genforenede Tyskland, og er som følge heraf regeringsby med sæde for regering, præsident, Bundestag (parlament), Forbundsrådet, talrige ministerier samt ambassader.
Til de mest betydningsfulde erhvervsgrene i Berlin tælles blandt andet turisme, kulturerhverv, bioteknologi og sundhedsindustri med medicinteknik og farmaceutisk industri, informations- og kommunikationsteknologi, bygge- og udlejningsvirksomheder, handel, optisk elektronik, energiteknik samt messe- og kongresvirksomhed (som flittigt benyttes af både tyskere og udlændinge der afholder messer for folk fra hele verden). Byen er desuden europæisk centrum for tog- og flytrafik, herfra kan du komme til næsten ethvert sted du kan tænke på.
Byen Berlin hører til blandt de mest innovative centre for nye firmagrundlæggelser, og oplever hvert år en stigning i antallet af erhvervsdrivende. Flere og flere ønsker at starte virksomheder op, og Berlin ligger utrolig centralt for det meste i Europa, hvilket gør byen til et naturligt sted at starte nyt op hvis planen er at virke i EU og omkringliggende områder.
Berlin gælder som en international verdensby indenfor kultur, politik, medieverdenen og videnskab. Byens universiteter, forskningsinstitutioner, sportsbegivenheder og museer nyder alle stor international anerkendelse. Metropolen har titel hos UNESCO som Stadt des Designs (Designerbyen) og er et af de mest besøgte centre overhovedet på det europæiske kontinent. Berlins arkitektur, festivaler, natteliv og mangfoldige befolkningssammensætning er kendt i hele verden, og særdeles godt besøgt året rundt.
Er der noget vi mangler at skrive om, eller har du en super ide til et sted man bare skal opleve så skriv endelig en kommentar så opdaterer vi vores guide.
Tak, fordi du læste med.