Idag så jeg et afsnit af “How i met you mother” her snakkede de om hvornår man skriver/ringer tilbage efter en første date. Det er egenligt ikke noget jeg har tænkt over før, men kan da godt genkende det er et lille tema i mange romantiske serier og film. Men tidligere da jeg var single, tænkte jeg ikke så meget over det, men tiderne har ændret sig, så jeg dykkede lidt ned i emnet.
Men er det nu også så vigtigt?
Hvis man googler emnet så ja, det er et emne der bliver spurgt om, på diverse forums og Facebook grupper, så her er vores take på “Dating råd – Hvornår og hvad du skal skrive efter den første date”. Det er ikke sikkert du får en anden date på denne guide, det kræver jo en god første date.
Table of Contents
- Hvornår du skal skrive efter den første date?
- Hvad du bør skrive efter en første date?
- Fortæl dem, at du hyggede dig, og nød deres selskab.
- Gør det klart, at du gerne vil se personen igen.
- Bring den første date op
- Hold beskederne korte
- Hvad skriver man i første besked og hvad skriver du ikke (hold det kort)
- Flirt hvis det føles naturligt, men undgå ”sexting”.
- Hold tingene ”lette”.
- Brug ikke for mange emojis.
- Ofte stillede spørgsmål:
Hvornår du skal skrive efter den første date?
Der er flere ting, der spiller ind, som har indflydelse på hvor længe efter den første date du bør vente, før du skriver.
Hvor godt gik daten?
Nogle første dates kan være ligesom et høfligt møde med en kunde eller en uddannelsesvejleder.
Andre kan føles ligesom en generisk samtale mellem venners venner ved en fest.
De er ikke forfærdelige, men de fylder dig ikke med den energi og spænding, som en rigtig god date gør.
Vær ærlig med dig selv – hvordan gik denne første date?
Fulgte samtalen et naturligt flow? Var der masser af grin? Følte du kemien? En smule seksuel spænding, måske?
Hvis det var klart at se, at I begge to var tændt som et hus i brand, så bør du skrive snarest muligt for at holde energiniveauet højt.
Hvis daten var lidt mere så så, men at du tænker der er potentiale for at gøre tingene bedre under en mere afslappet anden date, så bør du heller ikke vente alt for længe med at gøre det klart overfor modparten.
Hvis daten var en smule kedelig, og du ikke kan se nogen mulighed for udvikling, så behøver du overhovedet ikke at skrive.
Hvor godt endte du med at kende personen?
Den første date kan udfolde sig på mange måder, og kan både være korte og lange, det er ofte anden date der er længere end første date.
Fik I virkelig en chance for at lære hinanden at kende?
Hvis din date startede med en gåtur igennem den lokale park, efterfulgt af frokost og så drinks, så har du sandsynligvis lært meget mere, end du ville have gjort, hvis du kun havde tid til at drikke et par få drinks på en hverdag.
Hvis I bruger lang tid sammen, så kan en kort kommunikationspause opbygge en lyst til at møde den anden person igen.
At vente et par dage med at skrive kan sommetider være en god ide, men der er også andre faktorer der spiller ind.
Hvis tiden satte en stopper for at lære hinanden at kende, så er det sandsynligvis bedre at sende en besked relativt tidlig efter, så du gør det klart, at du gerne vil møde din date igen.
Det kan godt være, at det ikke er lykkedes dig at komme ind i hovedet på din date (på en god måde!), på så kort tid, og du har ikke lyst til at personen glemmer dig. Når alt kommer til alt, så er personen måske på datingapps og hjemmesider, og har potentielt andre dates i sigte.
Hvor gammel er du?
Aldersetikette udvikler sig som folk bliver ældre, og dette kan have en stor indflydelse på hvornår du skal skrive til personen efter jeres første date.
Generelt set, jo ældre folk bliver, jo mere direkte vil de gerne have kommunikationen er.
Hvis du stadig er ung, så er værdien i ”jagten” og at spille kostbar stor, og du bør vente et par dage før du skriver til din date.
Men prøv det på en person i sluttyverne, og du kan risikere, at det hele går tabt.
I denne alder, bør du helt sikkert skrive til personen allerede dagen efter, for at gøre din interesse i personen helt klar.
Hvad sagde I, da daten sluttede?
Da I gik hver jeres vej, hvad blev der så sagt?
Viste I begge tydelige tegn på ønsket om en ny date? Hvis det skete, så kan du godt vente lidt længere, før du skriver.
Den anden person ved hvor han eller hun står, i forhold til hvor interesseret du er, og forhåbentligt ikke i tvivl om, at du kan godt lide personen.
Hvis du sagde, at du ville skrive i næste uge, så gør det. Men har i også aftale hvornår i skal ses igen efter første date?
Hvis I bare sagde ”farvel”, og lod det være det, så skal du skrive snarest muligt, og fortælle hvordan du følte daten gik, og at du (antageligt) gerne vil på endnu en date.
Bør du skrive direkte efter en første date?
Generelt set, så bør du ikke skrive til din date samme aften, som I var på date.
I har lige brugt tid sammen, og I gennemgår sandsynligvis begge to daten i jeres hoveder.
Hvis du er en meget traditionel mand, og du gerne vil være sikker på, at din date kom sikkert hjem, specielt hvis de benyttede sig af offentlig transport, så send en meget kort besked … men start ikke en samtale op udover det.
Og i disse moderne tider, så vil de fleste piger ikke forvente denne slags besked, så du skal ikke føle dig tvunget til at sende den.
Vent ikke for længe.
Mens der ikke er nogle faste rammer omkring hvordan du skal skrive efter en første date, så er det bedre at skrive for tidligt, i forhold til for sent.
Det er langt bedre at virke opsat, end ikke interesseret.
Hvis du er usikker, så er en besked aftenen generelt set et sikkert bud.
Mens nogle måske vil finde en besked allerede dagen efter en smule meget, så vil langt størstedelen ikke løfte øjenbrynene af dette.
Undgå at lege julelege, og forsøg ikke for hårdt at opbygge forventning. Hvis en person kan lide dig, er det ikke fair at lade dem være i tvivl for længe, om du kan lide dem.
Hvad du bør skrive efter en første date?
Nu ved du hvornår du skal skrive efter en første date, så lad os nu fokusere på hvad du skal skrive i dine efterfølgende beskeder.
Her er nogle ting, som du bør inkludere når man ser på: hvad skriver man i første besked
Fortæl dem, at du hyggede dig, og nød deres selskab.
Både mænd og kvinder vil gerne vide, om en date gik godt.
Vi vil gerne føle at vi var godt selskab, og at det nervevrag vi måske var indeni, ikke viste sig alt for meget.
Så start din date ud med at fortælle hvor meget du nød jeres date.
Vær klar i mælet om, at det ikke blot var måltidet, jeres drinks eller hvad I lavede, du nød, men din date, og de samtaler I havde.
Dette vil give din dates selvtillid et lille boost, og få personen til ånde lettet op, hvis hun gerne vil se dig igen.
Gør det klart, at du gerne vil se personen igen.
Træk ikke tiden ud – sig, at du gerne vil have en date nummer to.
Hverken mænd eller kvinder bryder sig om en utydelig besked. De vil gerne vide, om dette leder nogle steder.
Du behøver ikke have alle detaljerne klar med det samme, men det er en god ide at slå ideen om en anden date helt fast i hovedet på din date.
Hvis deres svar til dette er positivt, kan du enten foreslå en eller to dage med det samme, eller vente en kort periode med at præsentere hele planen.
Disse 2 punkter er alt du behøver inkludere i din første besked. Du bør holde det kort, og lade samtalen udvikle sig derfra.
Bring den første date op
Mennesker kan godt lide, når en anden person husker noget, man har sagt. Det viser at de rent faktisk var opmærksomme, og ikke lyttede blot for at kunne svare.
Så hvis din date snakkede om deres kærlighed til fotografering, så kunne du sige noget med, at du gerne vil se deres bedste fotos, eller spørge på en sjov måde, hvornår de vil tage et portrætbillede af dig.
Eller hvis der skete noget på daten, som fik jer begge til at grine, så bring det op igen, for at minde hende om det øjeblik, I delte.
Spildte du en drink på dig selv? For I vild, da I gik gennem byen sammen?
Sig noget, der bringer minderne tilbage, i det mest positive lys muligt.
Fordi, mens der måske var nogle akavede øjeblikke, så skal din date istedet huske på alt det sjov, I havde sammen.
Hold beskederne korte
Som en tommelfingerregel, så hold dine de første beskeder efter jeres date korte.
Men gør dem heller ikke for korte. ”Hey!”, eller ”Hvad laver du?” er ikke beskeder man ønsker at modtage fra en, man lige har været på date med.
Virkelig at lære hinanden at kende bør blive holdt til jeres dates, hvor tekstbeskeder mere er til blot at holde forbindelsen mellem jeres dates, og for at arrangerede fremtidige dates.
Undtagelsen til denne regel er hvis den anden person begynder at skrive lange svar til dine beskeder.
Hvis det bliver normen, så er det okay at spejle dette ved at du også sender længere beskeder.
Specielt fordi du gerne vil snakke om de fleste, hvis ikke alle, af de ting, som I skriver om.
Hvad skriver man i første besked og hvad skriver du ikke (hold det kort)
Ligesom du ikke bør skrive alt for lange beskeder, bør du heller ikke være personen som skriver unødvendigt, eller som svarer med det samme, hver gang.
Jo, hvis I har en samtale i gang en aften, så er det okay at svare nogenlunde hurtigt, men hvis personen skriver ud af det blå en dag, behøver du ikke svare tilbage lige med det samme.
De vil helt sikkert forstå det, hvis du er travlt optaget, og ikke kan svare lige med det samme.
Husk på, at du ikke vil have beskeder til at erstatte rigtige dates.
Flirt hvis det føles naturligt, men undgå ”sexting”.
Hvis du kun har været på en date med denne person, så er det for tidligt at referere til noget seksuelt i dine beskeder.
At flirte er helt okay … hvis det er noget du føler dig komfortabel med.
Ikke alle kan flirte effektivt, så tving det aldrig til at ske, eller brug beskeder, du har set online.
Bare vær naturlig. Hvis personen følte en forbindelse med dig på første date, så vil hun ikke pludselig ændre mening, hvis du ikke kan finde ud af at flirte over beskeder.
Men det kan være, hun kaster dig væk, hvis du sender beskeder, der ikke virker til at være den rigtige dig.
Hold tingene ”lette”.
Hvis du virkelig nyder dybe og meningsfulde samtaler omkring livet og universet, så er nu IKKE tidspunktet at starte sådan en på.
En besked efter den første date bør holdes let og nemt at svare på.
Man har ikke lyst til at svare på hundredvis af beskeder over beskeder; de vil bare gerne vide, at du er interesseret, og så arrangere en date nummer to.
Fortæl dem ikke hvor dårlig din arbejdsdag har været, eller hvordan du havde et skænderi med din ven.
Snak kun om de positive ting, for at de kan bibeholde deres positive indtryk af dig.
Brug ikke for mange emojis.
Der er tider, hvor en emoji eller to kan beskrive vores tanker eller følelser langt bedre, end ord nogensinde kan.
Men, og det er et stort MEN, de skal aldrig være din primære form for skrivning.
Nogle gange kan en besked, der kun består af emojis, rent faktisk skabe mere forvirring end noget andet, fordi de kan tolkes på så mange måder.
Så hvis du bruger dem, så prøv at inkludere dem i en sætning, der tydeligt beskriver, hvad du prøver at sige.
Eller hvis du sender en emoji, der står alene, så vær sikker på, at det er nogenlunde klart, hvad du mener. Ingen tilfældige enhjørninger eller ansigter der kaster op, da det nemt kan misforstås.
Ofte stillede spørgsmål:
Bortset fra hvornår og hvad du bør skrive, så er der her nogle ofte stillede spørgsmål og svar omkring at skrive efter en første date som vi har fundet omkring på nettet
Hvad hvis de ikke svarer, eller ikke virker interesseret?
Og med moderne kommunikationsredskaber, hvor du kan se om personen har læst en besked, så er det kun blevet sværere at blive ignoreret, og hvis de ikke svarer så var det nok ikke en god første date.
Hvis du har givet dem en dag eller to til at svare, så har du 2 valg.
Enten accepterer du, at personen ikke var interesseret, og kommer videre …
Eller du forsøger med en sidste besked i håbet om, at den første besked blot var blevet overset.
De eneste gange, du bør gå efter den sidste mulighed, er hvis daten gik virkelig godt, din date udtrykte en interesse i at mødes igen, eller hvis du ved, at personen havde nogle travle dage foran sig.
Men hvad hvis du skriver med dem, men de ikke virker til at lægge særlig meget arbejde i beskederne, og blot svarer, bare for at svare?
Dette er ofte et dårligt tegn på hvordan det går mellem jer.
Det bedste du kan gøre, er helt simpelt blot at spørge, om personen gerne vil på en date nummer to. Dette giver dem en chance for at sige ja, og I kan derefter planlægge en, eller nej, hvor du så kan ønske dem det bedste, og sige farvel.
Nogle folk hader blot at skrive beskeder, men vil måske gerne ses med dig igen. Find ud af hvordan du står, på den ene måde eller den and<<en.
Bør en dame skrive til en mand først?
Det korte svar: ”Ja, hvorfor ikke?”
Det er det 21. Århundrede, og borte er dagene, hvor det var mændene der skulle tage initiativ.
Dette er specielt sandt, som nævnt tidligere, når folk bliver ældre, og ønsker at være mere direkte, i stedet for at træde varsomt.
Vær ikke bange for at virke for ivrig – der er virkelig intet, der hedder at være ”for ivrig”. En mand er sandsynligvis glad for, at det ikke er ham, der skal sætte bolden i spil.
Bør du ringe i stedet for at skrive?
For ikke så længe siden, var telefonopkaldet den eneste levedygtige måde at snakke med en person på, efter en første date (bortset fra at troppe op på deres adresse, hvilket vi aldrig vil foreslå!).
Men at skrive har taget over i de senere år, og at ringe til en, du kun har mødt én gang, virker nu en smule underligt.
At snakke sammen kræver mere end at skrive sammen, i forhold til at forholde sig til emnet med det samme, og er generelt mindre praktisk.
Husk på, hvad vi sagde tidligere: meningen med at skrive sammen er at sikre den næste date, og holde interessen kørende.
Det er ikke for at lære en person at kende, og det er et telefonopkald heller ikke.
Sandsynligvis bedst at undgå det.
Hvor længe bør du vente før date nummer 2?
Mens du nok gerne vil vente mindst nogle dage mellem den første og anden date, så skal du ikke lade der gå for lang tid.
Afhængig af hvordan jeres kalendere ser ud, så er det altid en god ide at arrangere date nummer to inden der er gået en uge fra den første.
Hvis I mødtes på den første date i weekenden, så prøv at arrangere noget den kommende weekend, eller tidligere.
Jo mere tid der går mellem jeres første og anden date, jo mindre sandsynligt er det, at date nummer to nogensinde finder sted.
Det var vores take på det med at skrive eller ringe tilbage efter en date. Den gyldne regel er at gør hvad du selv syntes virker rigtig og føler er rigtig. Som vi skriver i indledningen så er denne artikel ikke en facit liste, men mere en liste med de tanker vi har omkring emnet og de fif vi selv har brugt og oplevet.
Held og lykke