Uanset hvilken branche du arbejder i, så har du sandsynligvis en ambition om, at du gerne vil komme endnu højere op i graderne, indenfor din branche. Mens økonomien går fremad, vil du måske gå og tænke over mulighederne for at blive forfremmet.
Hvis det er tilfældet, så er der visse ting, du kan gøre, for at komme fremad på kontoret. Desværre er hårdt arbejde og evner ofte ikke nok til at få dig forfremmet, på egen hånd. Derfor bliver du nød til at væbne dig med forskellige taktikker til at finde en vej fremad i den konkurrenceprægede verden.
Hvis du leder efter noget mere i løn og ikke en direkte forfremmelse skal du læse hvordan guide om vores tips til lønforhandling
Før vi starter, så er det vigtigt for mig at pointere, at for at denne liste vil virke, bliver du nød til at være åben og ærlig overfor dig selv omkring dine styrker og svagheder.
Klæd dig til jobbet du gerne vil have
Mange kan godt lide at tænke, at de ikke dømmer andre personer udelukkende på hvad de har på, men sandheden er, at påklædning betyder meget. Det er ingen hemmelighed at mennesker naturligt læner sig op af folk, som ligner dem – så start med at identificere nogle af de andre på kontoret, du arbejder med hvis stillinger du gerne ville have og så spørg dig selv:
- Hvilken påklædning har de mest succesfulde, eller de som har udviklet sig hurtigst, på?
- Hvad med de mennesker, som ikke ser ud til at udvikle sig?
- Hvilken rolle spiller skæg i udseendet?
Det bedste sted at lande, er noget, der er lidt mere tilbagelænet end hvad de mest succesfulde personer har på. Mens vi aldrig vil foreslå at sætte din egen stil til side, til fordel for at efterligne kontoruniformen, så kan du godt tilpasse dit klædeskab til hvad du ser, de mest succesfulde mennesker har på.
Det er dog altid bedst at justere din påklædning over tid, siden en pludselig ændring i påklædning (fra afslapningsbukser til et fuldt jakkesæt, eksempelvis), kan få dine intentioner til at fremstå mere åbenlys, end du egentligt gerne vil have dem til, så de skal ske gradvist.
Planlæg din forfremmelse – på den rigtige måde
Vi kender alle den person, som er stormet frem til toppen af organisationens Excel-ark; han er typisk en narcissist med udnyttende, egoistisk og jaloux adfærd.
Desværre kan det at have høje tanker om sin overlegenhed, evner og vigtighed være en af måderne at komme frem på; de bliver nød til at tro, at de er specielle på en eller anden måde, for at komme frem, uden at kunne retfærdiggøre deres fortælling om deres evner.
Spørgsmålet er så: hvordan har du lyst til at komme i en betragtning til en forfremmelse? Har du lyst til at være respekteret, set op til, og regnet for at være en person, man kan stole på? Hvis ja, så vær opmærksom på hvordan dine handlinger og forhåbninger kan påvirke din karrierevej.
At have en ”brun” næse vil ikke gå ubemærket hen fra dine kolleger, og du har ikke lyst til (om du ved det eller ej), at få et rygte som en, der ikke fortjener, hvad du får. Det vil ramme dig på et tidspunkt, specielt hvis du har høje ambitioner i det samme firma. Forvent, og spørg efter anerkendelse og forfremmelse, som passer til dine præstationer og evner.
Hold en god tone og minimer sladder
En bestemt mængde sladder og negativitet er forventet på enhver arbejdsplads, specielt når store ændringer er forude. At være på et personligt plan med dine kolleger kan hjælpe med at forbedre den sociale struktur på dit kontor, men aktivt at deltage i at sprede rygter og negativitet kan hurtigt blive en del af dit ry.
Det kan være du ender med at blive valgt fra til samtaler, hvis du ikke har ry for at være professionel og troværdig, hvilket helt sikkert vil være en barriere for at få en forfremmelse. I stedet, så prøv at fokusere på det positive, og husk dig selv på, at den kortsigtede gevinst ved sladder og negativitet kan ødelægge dine fremtidige karriereplaner og gøre du ikke bliver forfremmet.
Vær professionel … hele tiden
På kontoret, vil det at opføre sig ”professionelt” være ret åbenlyst: mød op til tiden, vær veludhvilet og forberedt, gør dit arbejde godt, observer dine kolleger, og følg reglerne, som HR har lavet. Husk på, at professionalisme ikke er slut, så snart arbejdsdagen er ovre.
Fester og events, arrangeret af arbejdspladsen, skal du også være professionel ved – også selvom de opfordrer til afslapning og socialisering. Drik minimalt, undgå kontroversielle emner, og at forlade festen på et passende tidspunkt, er alle gode vaner at få.
Noget andet er at selvom du er ude i privatsfæren, så repræsentere du stadig dit arbejde, tænk hvis du mødte en forretnings partner i en 7 hestes brandert? Tænk specielt over hvis du har arbejdstøj på med logo på når du er privat
I disse dage, kan dit ry blive ødelagt af bare den mindste, dumme ting, som måske ikke har noget med arbejde at gøre. Pas derfor på, hvad du skriver på Twitter, eller andre sociale medier – før du ved af det, kan en dum kommentar have vendt op og ned på dit arbejdsliv. Du har ikke lyst til at dit navn bliver synonym med et dumt valg.
Det virker måske ekstremt, men i dag er Big Brother ikke længere bare en fiktiv karakter i en Orwell-bog.
Dine handlinger er ikke længere immune overfor offentlig udstilling, når alle har et kamera i deres lomme, og der er et overvågningskamera på ethvert hjørne. Det er ikke nemt at huske på, men hvis du virkelig har lyst til at beskytte dig selv, bliver du nød til at overveje at enhver offentlig handling eller tilkendegivelse bliver observeret og nedskrevet.
Derudover, så er undskyldninger som ”Ej, det var bare for sjov”, fuldskab, eller ”i kampens hede” ikke længere gode undskyldninger, når virksomheder har deres eget omdømme at beskytte.
Misbrug ikke frynsegoderne ved dit arbejde
Med al sandsynlighed, vil du på et tidspunkt støde på et interessant frynsegode – internationale rejser, gratis produkter, eller fantastiske forbindelser. En af de nemmeste måder at bevise, at du ikke er en forfremmelse værdig, er ved at misbruge frynsegoderne ved dit arbejde. Brug ikke forretningsrejsen til fester, sælg ikke gratis produkter for at tjene ekstra penge, eller sig at du er syg, for at få en ekstra feriedag.
Hvis det ikke er direkte imod virksomhedens retningslinjer, så tænk på det sådan her: Hvis det ville være pinligt at blive opdaget, så lad være med at gøre det.
Hvis du har f.eks. en særlig firmarabat som kun gælder medarbejderne, så lad være med at dele den med hele din familie og venner – ”hvor mange plæneklippere kan man have?” – Hvis det er du ønsker at dele ud af dine goder til andre, så lad det være i form i gaver, i hvert fald officielt.
Det samme gælder hvis du har en firma bil, følg de regler du har fået fra Chefen omkring brugen af denne, hvis du misbruger dennes tillid vil du aldrig blive forfremmet.
Vær åben for forandringer og brug dem til din fordel
Dette kan meget vel være et af de mest vigtigste punkter på denne liste. Forandringer sker konstant på arbejdspladsen: ny teknologi, innovation, ændringer i organisationsstrukturen, fusioner, og ændringer i efterspørgslen er bare nogle af de mange, store ændringer, som kan og vil have indvirkning på dit arbejde. Ikke at kunne imødegå forandringer vil gøre det umuligt for dig at få en forfremmelse, så tag et godt kig på hvordan du har gået til det førhen.
Hvis du tænker på dine kolleger, hvem tænker du så er sværest at arbejde sammen med? Det er sandsynligvis en, som ikke er god til forandringer ved deres arbejde. En lille forandring kan gøre dem uduelige til deres arbejde, derfor bliver de ikke forfremmet.
Du har ikke lyst til at være denne person, hvis du gerne vil fremad på kontoret. Modstand mod forandringer modvirker udvikling, læring, og muligheden for at tage imod nye udfordringer, hvilket alle er vigtige punkter til at få en forfremmelse.
At være god til forandringer, vil gøre dig gode venner med ledelsen, som ofte ikke har en særlig stor indvirkning på de forandringer, som tilkommer virksomheden. Derudover, at være den første til at imødegå forandringer kan sætte dig foran dine kolleger, og hjælpe dig med at beholde dit job, hvis der bliver varslet fyringer.
Hvis det nu f.eks. skal implementeres et nyt system på arbejdspladsen, så kan det være en fin ide at selv påtage sig den rolle. På den måde virker du engageret i dit arbejde og vise vilje til at give den et ekstra skub.
Følg i fodsporene på en, som er blevet forfremmet
Mens det, at følge din egen vej kan være utrolig tilfredsstillende, kan det at følge en velprøvet model ofte være den bedste måde at komme fremad på. Specielt i store organisationer, er der oftest personer, som har haft en udvikling i deres karriere, som du også gerne vil have.
De fleste bliver smigret, hvis du beder dem fortælle deres succeshistorier, men hvis det ikke er muligt at etablere en direkte kontakt til den person, så observer, hvad de har gjort. Læs med på deres LinkedIn-profil for at se deres vej til succes, observer hvordan de opbygger forhold med andre mennesker, hvad de har på, og lyt til hvordan andre mennesker snakker om dette individ.
Find ud af en håndfuld ting, som du kan kopiere (tag kun de gode), og kom i gang, men sæt din personlige præg/twist
Vær ikke uundværlig, så bliver du ikke forfremmet
Dette lyder måske en smule modsigende, men det at være en uundværlig del af dit hold, kan have nogle seriøse ulemper, hvis du gerne vil blive forfremmet. Hvis din chef ikke kan klare sig uden dig, så er de langt mindre tilbøjelige til at lade dig prøve kræfter med andre områder.
Udfordringen med uundværlighed er ofte, at du ikke har kontrol over det: i mindre virksomheder, eller højtspecialiserede nicher, er du nok den eneste, som laver lige netop dit arbejde.
Hvis du bliver mødt med et ”hvad skulle vi gøre uden dig? ”scenarie, så kan du lave fremskridt ved at gøre dine karrieremål klare, og lave en plan for hvordan du vil give dit nuværende arbejde videre til den næste person, indenfor din rolle. Det er uanstændigt at forvente at folk vil forblive i den samme rolle for evigt, bare fordi de er gode til det de laver.
Hvis din chef er tilbageholdende, eller direkte modstander til at du får andre arbejdsopgaver, så er det måske på tide, at du omfavner den besværlige vej eller måske kan leve med din stilling vil blive uforandret dog med en betydelig opgradering lønmæssigt. Men for din egen udvikling er det vigtigt at stræbe efter at komme længere op i hierarkiet på jobbet med en forfremmelse.
At blive forfremmet er besværligt og tager tid.
At komme fremad på kontoret er sjældent lineært. Hvis du føler, at du sidder fast i din nuværende rolle, uanset om det er fordi du er ”uundværlig” for din chef, nedskæringer rammer medarbejderstaben, eller modstand mod forandring er typisk for din afdeling, så kan du stadig komme fremad – du kan bare ikke regne med, at andre hjælper dig.
Ligesom at søge et nyt job, så bliver du nødt til at få dig selv i den bedst mulige position til at blive forfremmet, også selvom det måske er udenfor din afdeling. Begynd at arbejde på dine forbindelser til andre afdelinger, eksempelvis gennem fællesopgaver eller samarbejdsgrupper.
Skriv dig op til et frivilligt projekt, som vil give dig noget eksponering overfor ledelsen, såsom at researche et nyt produkt eller et nyt partnerskab.
Brug din fritid på at udvikle dine færdigheder, såsom at tage et kursus i noget, som ikke mange har, lær ny teknologi at kende, eller tag til relevante workshops.
Endeligt, så skal du ikke være bange for at lave horisontale karriereskift; dette kan lede dig til en afdeling med meget bedre muligheder for udvikling, end den nuværende du er i.
Det at rykke rundt mellem afdelinger giver typisk også en form for økonomisk gevinst eller anerkendelse, i forbindelse med at dine erfaringer udvikler sig.
At bruge ens netværk er også vigtigt, en ting er håndarbejde, en anden er de forbindelse man har privat og erhvervsmæssigt, men brug dem nu med omtanke, og vær sikker på det ikke kan give bagslag når de bliver brugt med henblik på at blive forfremmet.
Har du oplevet at blive forfremmet eller har du generelt gode ideer og tips inden for dette emne så hører vi rigtig gerne fra dig. Evt. som kommentar her på siden