Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
    • Det basale
    • Karriere og arbejde
    • Klæder
    • Kroppen og Grooming
    • Personlig udvikling
    • Sex
    • Takt og tone
    • Venskab, forhold og familie
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
636 Likes
0 Instagram
16 Youtube
Almandak.dk
Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
    • Det basale
    • Karriere og arbejde
    • Klæder
    • Kroppen og Grooming
    • Personlig udvikling
    • Sex
    • Takt og tone
    • Venskab, forhold og familie
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
hårtab for mænd
  • Kroppen og Grooming

Hårtab hos mænd

  • Almandak
  • december 22, 2020
  • 15 minutters læsning
Total
1
Shares
1
0
0

Er du ved at blive lidt tynd i toppen (Hårtab hos mænd), og har det skidt med det? Det skal du ikke have, det er meget almindeligt for en mand at han med årene bliver lidt tyndere i toppen. Ja, nogle mænd mister faktisk alt hår på hovedet.

Selvom det er normalt at det tynder ud i hårpragten, kan der selvfølgelig også være grunde til hårtabet som ikke er så almindelige, og som eventuelt kan og skal behandles. Men i langt de fleste tilfælde er det helt naturligt at hårpragten bliver lidt mindre med årene. Både på hovedet og på resten af kroppen. Det skal vi se lidt mere om i denne guide vi kalder: Hårtab for mænd.

Hårtab hos mænd
  1. Fakta om hårtab hos mænd
    1. Påstand: Det er normalt at begynde med hårtab når du runder de 30!
    2. Påstand: Hårtab kan faktisk begynde allerede i teenageårene!
    3. Påstand: Tynd i toppen, det er ikke kun arveligt fra din mors side af familien
    4. Påstand: Du mister ikke håret af at gå med hat eller kasket
    5. Hårtab kan for nogle mænd betyde tab af selvtillid
  2. Hårtab hos mænd: Hvordan ved jeg om det hår jeg taber, er for meget?
  3. Hårtab hos mænd – undgå det!
    1. Du benytter bestemte måder til at style dit hår
    2. Tænk over hvad du spiser
    3. Husk dine vitaminer
    4. Drik vand, og masser af det
    5. Få styr på stress i hverdagen
    6. Rygning og alkohol
  4. Kan hårtab forekommer andre steder på kroppen?
  5. Gode råd til at undgå et uønsket hårtab på hovedet
    1. Undgå at bruge en føntørrer
    2. Undgå kemikalier i dine hårprodukter
    3. Vær skånsom når du plejer dit hår
    4. Giv din hovedbund godt med fugt
  6. Vi slutter af med 9 gode råd til at undgå hårtab hos mænd

Fakta om hårtab hos mænd

Nu skal vi se på nogle fakta omkring emnet, og få afklaret nogle af de myter der er om hårtab, hvilke passer og hvilke gør ikke ?

Påstand: Det er normalt at begynde med hårtab når du runder de 30!

De fleste tror at hårtab er noget der sker hos ældre mænd, men det er faktisk ganske naturligt, at du omkring de 30 begynder at tabe lidt af hårpragten. For nogle går det derefter stærkt, for andre langsommere. Nogle mænd vil ende skaldet, mens andre ”bare” får tyndere hår, højere tindinger eller en måne på toppen af hovedet.

Påstand: Hårtab kan faktisk begynde allerede i teenageårene!

Ja, du læste helt rigtigt, i teenageårene! Det er ikke tit dette sker, men nogle mænd begynder allerede at få tyndet ud i håret i de sidste teenageår. Her er det ofte medvirkende faktor at man er stresset, er kronisk syg, pga. genetik eller måske specifikke former for medicin man tager.

Påstand: Tynd i toppen, det er ikke kun arveligt fra din mors side af familien

Mange tror fejlagtigt, at det med at hårpragten tynder ud i mere eller mindre grad, stammer fra genetik i moderens familien. Men det er en skrøne!

Som med så meget andet arveligt i en familie, kan også hårtab arves fra begge sider af din familie. Så det betyder ikke noget om det er onkel, farbror, morfar eller farfar, eller andre i familien der har tendens til hårtab. Du kan få det fra begge sider, så ingen grund til kun at stirre ondt på morfar der allerede som ganske ung mistede det meste af sin flotte manke.

Påstand: Du mister ikke håret af at gå med hat eller kasket

Der er en gammel skrøne der siger at gå du ofte med hat eller kasket, så vil du begynde at tabe dit hår. Det passer altså ikke. Dit hår sidder måske ikke så pænt efter du tager hat og kasket af, men du mister ikke håret af den grund. Så brug du bare din yndlingshat eller kasket så ofte du lyster.

Hårtab kan for nogle mænd betyde tab af selvtillid

I samfundet vi lever i, har vi det ofte med at sætte ubetydelige ting op på en piedestal. For eksempel hvordan man skal se ud efter dagens normer, eller at man skal have en flot hårpragt uanset om man er mand eller kvinde. Disse normer, eller hvad nogle mener er idealet er desværre ofte medvirkende til, at kan man ikke leve op til disse krav så rammes man på selvtilliden. Kvinder ses blandt andet ofte næsten sulte sig selv og ende i en spiseforstyrrelse fordi normen siger man skal være åletynd. Men når vi alle tænker os lidt om, så ved vi sikkert godt, at mad er vi nødt til at have for at overleve. Så selvom du ikke er meget tynd, så er du stadig noget værd. Ja du er muligvis mere sund end den åletynde pige der sulter sig selv for at se sådan ud. Vi er også født forskellige, med forskellige arveanlæg for enten at være tynd, normal eller buttet. Men samfundet har gennem mange år fået mange til at tro, at man skal leve op til idealerne for at være noget, eller blive til noget.

Hos mænd er den vigende hårpragt ofte skyld i tab af selvtillid. For også her er samfundets norm, at man har et flot hår og gør sig på den måde. Men vi har da heldigvis også set, at det at være skaldet faktisk er mere og mere brugt af selv helt unge mænd. Man ser også tit, at hvis hårgrænsen begynder at vige, så vælger manden selv at rage resten af, for det vi kender fra tidligere år med hentehår, det vil manden dog alligevel ikke rende rundt med. Det har igen med vores normer at gøre, hvordan skal og kan man se ud, og hvad vil andre kigge efter på en dårlig måde.

For mange af disse ting gælder, at for at leve op til diverse samfundsnormer så skader vi os selv, eller bliver syge at forsøget på at leve op til dem.

Men du kan også vælge at være stærk, og være den du er uanset hvordan du ser ud. Taber du for eksempel dit hår og det påvirker din selvtillid, så fortvivl ikke – for der er flere ting som du kan prøve og som måske hjælper dig til at stoppe udviklingen.

Hårtab hos mænd: Hvordan ved jeg om det hår jeg taber, er for meget?

Det er måske et simpelt og for nogle et dumt spørgsmål, men der er jo forskel på om du er en af dem som bare fælder meget, eller om du reelt set er ved at miste hårpragten. Vi fælder alle sammen, og det er ganske almindeligt at fælde med 50-100 hår om dagen. Det er hårets cyklus, og det sker for os alle.

Måske synes du at det antal er ret meget større hos dig, og så er det måske ikke bare almindeligt hårfældning, men et decideret hårtab, og du er ved at blive en anelse tyndhåret eller ligefrem skaldet i sidste ende. Taber du mere end det almindelige hårtab hver dag, vil du kunne se det når du for eksempel begynder at kunne se hovedbunden, eller du får højere tindinger.

Der kan være mange grunde til et egentligt hårtab, her er et par af dem:

  • Androgen alopeci – Taber du håret gradvist og er det mest fokuseret i tindingerne, samt på toppen af issen, så kan grunden være androgen alopeci som også kaldes genetisk begrundet hårtab hos mænd. Dette er den mest hyppige årsag til hårtab hos mænd, uanset alderen. Androgen Alopeci er en tilstand og ikke en sygdom.
  • Telogen Effluvium – Taber du pludselig en stor mængde hår på en gang, for eksempel efter en grim gang stress eller sygdom, så kaldes dette for Telogen Effluvium. Telogen effluvium kan opstå, når en eller anden stressende begivenhed bevirker, at flere hår end sædvanligt går fra vækstfasen til hvilefasen i hårets livscyklus. Diffust hårtab optræder tre til fire måneder efter en stressende begivenhed (når disse hår når til afstødelsesfasen i hårets livscyklus).
  • Alopecia Areata – Falder håret af i store totter på ret så tilfældige steder på hovedet, og dette sker pludselig og uden foregående varsel, så kan du lide af Alopecia Areata, som er en autoimmun sygdom. Dette er sjældent og forekommer hos mindre end 2 % af befolkningen.

Hurtige fakta om Alopecia Areata:

  1. Ikke færre end 147 millioner mennesker verden over lider af alopecia areata. 
  2. Ifølge alopeciaforeningen i England oplever fire ud af fem med alopecia at få hårvæksten tilbage inden for ét år efter hårtabet, uden nogen form for alopecia behandling. 
  3. 20% af dem, der lider af alopecia areata, har et familiemedlem, der også lider af denne sygdom. 
  4. Der findes ingen behandling, der kan kurere alopecia areata.

Uanset hvilken grund der er til at du taber håret, så fortvivl ikke, da det er helt normalt at mænd taber håret på et tidspunkt. Det er absolut ikke noget du skal skamme dig over, eller få dårlig selvtillid over. Det er bare sådan at vi mennesker er skab, og her tænkes naturligvis mest på manden. Lær hellere at leve med det manglende hår og få det bedste ud af det. Bliver det et problem for dig, så afprøv de forskellige muligheder der findes på markedet, eller tag først en snak med lægen om der er noget der kan eller skal behandles.

Kender du grunden til at du taber håret, så er det alt andet lige meget nemmere at finde den rette behandling. Det er nemlig ikke sikkert at det ene middel virker mod det samme som det andet, så det første du skal gøre, er at finde grunden. Er du meget stresset, er du syg, eller ved du at andre mænd i din familie har lidt af samme problem. At finde ud af dette gør det langt lettere at forsøge at rette lidt på hvad du ser som et problem, nemlig at du taber håret.

Midlerne er alt fra vitaminer til smøremidler og i sidste ende måske en transplantation hvis det påvirker dig så meget at der virkelig skal findes en løsning når ingen andre midler virker.

Hårtab hos mænd – undgå det!

Som tidligere skrevet kan dit hårtab være genetisk, og det er desværre ikke noget man kan gøre så meget ved. Men du kan måske udskyde problemet lidt ved at vide lidt om forebyggelse og levevis for at komme problemet til livs, eller i hvert fald udskyde hårtabet en smule. Her prøver vi at besvarer million dollar spørgsmålet “Hvordan undgår jeg hårtab?”

Du benytter bestemte måder til at style dit hår

At sætte håret hver eneste dag, er noget vi alle gør. I hvert fald så længe vi har hår at sætte. Men den daglige rutine med at få håret sat, kan faktisk være medvirkende til hårtab. Hvis du for eksempel er en af de mænd som sætter håret i en stram bun, cornrows eller fletninger, så kan dit hår tage skade i det lange løb. Disse frisurer er stramme og hiver i håret og i hårsækkene, hvilket kan skade håret og hårsækkene. Så måske du skulle give dit hår mulighed for luft, og lidt pauser fra de stramme frisurer. Det vil i sidste ende kunne rede meget af dit flotte hår.

Har du en kortere frisure og bruger voks til at sætte lokkerne, så skal du også lige tænke dig lidt om. Voks skader nemlig også dine hårstrå hvis du bruger for meget og for tit. Skal du absolut bruge voks, så brug en uden alt for stærk kemi. Husk desuden at få renset hår og hovedbund godt minimum en gang om ugen, så du får fjernet alle rester af gammel voks der sidder fast på håret og i hovedbunden. Gammelt voks kan sidde og irritere hovedbunden og dermed give kløe, og voks på hårstråene kan ødelægge den fine struktur i dit hår.

Tænk over hvad du spiser

Der er nok mange der vil synes at det næste råd intet har med hår at gøre, men tro mig, det har det.

Det betyder faktisk ganske meget hvad du spiser hvis du vil undgå hårtab, eller hvis du allerede lider af det og gerne vil forsøge at stoppe det i at blive værre. En kost som er varieret og rig på vitaminer (grøntsager!) sammen med regelmæssig motion, giver en synd livsstil og det er vigtigt hvis du gerne vil passe på dit hår.

Når du er ude og handle ind, så overvej lige lidt ekstra grøntsager, fuldkorn, nødder, kerner og proteiner. Det er helt i orden, at du også får kage eller noget sødt ind i mellem, men den sunde kost skal være langt overvejende. Dette hjælper ikke kun på håret, men også på dit velvære og din vægt. Så faktisk er de grønne sager godt for rigtig meget. Nogle synes at den grønne kost er lidt kedelig, men det behøver den slet ikke at være. Prøv at søge lidt på internettet, der er masser af rigtig lækre retter med grønt og nu behøver du jo ikke at blive vegetar bare fordi du vil spise lidt mere grønt. Du skal bare lave fordelingen af de forskellige ingredienser om på tallerkenen.

Husk dine vitaminer

Udover den sunde kost, så er der flere vitaminer der kan hjælpe i forebyggelsen af hårtab hos mænd, nemlig biotin, zink og selen og kan du ikke få disse i kosten, så er det muligt at få dem i en daglig vitaminpille.

Så kig efter disse vitaminer når du vælger din daglige vitaminpille

Drik vand, og masser af det

En sund og velplejet hårbund er godt hydreret, hvilket er et godt skridt imod forebyggelse af hårtab. Alt efter hvad du vejer, skal du som hovedregel drikke mellem 1,5 og 3 liter vand dagligt. Her tæller det meste væske med i regnskabet, så længe det ikke er sødede drikke som for eksempel sodavand og energidrikke.

Få styr på stress i hverdagen

Som tidligere nævnt er stress blandt grundene til hårtab hos mænd, så at få styr på dette vil gavne både dig og dit hår. Stress kan tackles på mange måder, både medicinsk og med mere naturlige midler, som yoga eller meditation. En rigtig god idé er naturligvis at tage lægen med på sidelinjen, for det er ikke alle former for stress man bare sådan lige klarer selv, og husk på at stress sjældent går over fra den ene dag til den anden. Det kræver rent faktisk lidt arbejde at komme om på den anden side, uanset om du får hjælp eller ej.

Vær god ved hår og hovedbund imens du har stress, så du ikke giver mere grund til at tabe håret. Brug gode plejemidler, drop de stramme frisurer, undlad voks og giv hovedbund og hår luft. Dit hår og din isse vil takke dig længe efter du er kommet af med dit stressproblem.

Rygning og alkohol

Jeg tror de fleste ved at rygning og overdrevet brug af alkohol ikke er godt for vores helbred, men vidste du at det også har indvirkning på dit hår? Når du ryger eller drikker lidt for meget, eller lidt for ofte, så sætter du din krop i en slags stresstilstand, hvor dit immunforsvar kommer på overarbejde. Som tidligere skrevet så er stress en medvirkende årsag til hårtab hos mænd, og dette er både fysisk og psykisk stress. Når du giver din krop overarbejde, skaber du også en stress situation, og du får derfor også de samme problemer. Der er faktisk en grund til at specielt alkohol kan forårsage hårtab hos mænd udover stressfaktoren. Alkohol er nemlig kendt for at reducere kroppens zink niveauer, og netop zink er et af de mineraler du behøver for at have en stærk og sund hårpragt.

Nu har vi set på hvordan du kan forhindre hårtab eller måske bare udskyde det lidt, men er der andre stedet på kroppen man kan miste håret?

Kan hårtab forekommer andre steder på kroppen?

Det kommer helt an på årsagen til dit hårtab, om du kan miste behåringen andre steder på kroppen. Er årsagen sygdommen alopecia, så kan du i slemme tilfælde godt miste behåringen over hele kroppen, og det samme gælder hvis du midlertidigt mister dit hår som følge af en medicinsk behandling (som f.eks. kemoterapi)

Men har du bare ganske almindeligt hårtab som skyldes genetik, stress eller en usund livsstil, så er hårtabet i langt de fleste tilfælde kun at finde på hovedet. Dette ses ofte i høje tindinger eller en måne der bliver synlig på toppen af hovedet. For nogle bliver hårtabet så udbredt at de ikke nøjes med en måne, men de mister alt håret og får det ikke igen.

Gode råd til at undgå et uønsket hårtab på hovedet

Pas og plej dit hår og hovedbund med gode produkter, uden alt for meget kemi.

Prøv eventuel en god hovedbundsmassage ind imellem. Det sætter god gang i blodcirkulationen og er derfor stimulerende for hårvækst. Når du giver dig selv, eller får hjælp, til en god gang hovedmassage kan du gøre det med din shampoo eller du kan købe dig et specialprodukt som Scalp serum fra Australian Bodycare. Sørg også for at din hovedbund er renset godt, for voksrester og andet skidt som kan irritere og skabe kløe. Her kan du for eksempel bruge en god shampoo som samtidig stimulerer hårvækst.

Undgå at bruge en føntørrer

Som beskrevet tidligere har stramme frisurer en vis indvirkning på et eventuelt hårtab, men også den praktiske føntørrer kan have stor indvirkning. En føntørrer udtørrer og skade dit hår og giver dermed grobund for et yderligere hårtab. Lad hellere dit hår tørre naturligt efter en frottering med et blødt håndklæde.

Undgå kemikalier i dine hårprodukter

Vil du gerne finde et middel som virker imod hårtab hos mænd, så er første skridt at anvende produkter som ikke indeholder alt for mange kemikalier. Brug der i mod produkter uden sulfater, parabener, ftalater og parfume i større mængder. Du skal pleje din hovedbund, ikke dufte godt.

Kemiske behandlinger som hårfarve eller afblegninger er heller ikke ligefrem en måde at undgå yderligere hårtab. Disse behandlinger kan være direkte skadelige for både dit hår og din hovedbund. Mange som har brugt disse behandlinger gennem længere tid, vil opleve at hårtabet bliver værre med tiden. Så tænk dig om, og køb produkter efter hvad de skal kunne, og ikke om de dufter godt, eller har det rigtige navn.

Vær skånsom når du plejer dit hår

Det bedste middel imod hårtab kan faktisk være at du er meget nænsom når du børster, reder og vasker dit hår. Tænk over om du river meget i hårene, om du er alt for hård med kammen eller børsten, og kunne du måske gøre det lidt skånsomt.

Når håret skal tørre, brug et blødt og lækkert håndklæde og frottér nænsomt håret, eller bind håndklædet løst om hovedet og lad håret tørre stille og roligt til det er tørt nok til ikke længere at dryppe. Lad endelig være med at bruge føntørrer, men lad håret lufttørre når du har redt det nænsomt ud.

Giv din hovedbund godt med fugt

Mange har en tendens til at glemme at det ikke kun er håret der skal plejes, det skal hovedbunden også. Vores hår er afhængigt af en sund og velbalanceret hovedbund. Derfor kan et godt middel mod hårtab godt være en god og fugtgivende hovedbundsspray som kan holde hovedbunden hydreret og velnæret.

Du kan overveje at købe et helt sæt af plejemidler som kan hjælpe dig i din kamp imod hårtab. Plejemidler som hjælper hår, hovedbund og det faktum at du måske er blevet lidt tyndhåret, men gerne vil stoppe udviklingen.

Vi slutter af med 9 gode råd til at undgå hårtab hos mænd

  • Tør ikke håret for meget, lad det tørre naturligt
  • Undgå daglig brug af shampoo og balsam – bruge gode produkter uden for meget kemi
  • Langt hår stresser hårrødderne ved at vægten trækker i hårsækkene, overvej en kortere frisure
  • Red eller børst ikke håret mere end højest nødvendigt – vær nænsom når håret skal redes/børstes
  • Undgå overdrevet brug af diverse stylingprodukter – overvej om voks eller gele virkelig er nødvendig når frisuren skal sættes
  • Hatte, hestehaler og fletninger slider på dit hår – sætter du håret op fordi det er lidt langt, så pas på at frisuren ikke bliver for stram, da det ødelægger hårene og trækker i hårsækkene
  • Din kost påvirker dit hår – spis sundt og varieret, og drik godt med vand
  • Glem bekymringerne om det tynde hår – jo mere du bekymrer dig, jo mere bliver du stresset over det, og det påvirker yderligere hårtab
  • Forsøg at gøre noget ved dit hårtab i stedet for at stresse over det – prøv diverse produkter og er det nødvendigt, så tal med din læge så grundløse bekymringer undgås

Brug for flere tips eller guide omkring gromming for mænd, så har vi også de her guides: Skægpleje, Hårfjerning for mænd og Skæl





Summary
Hårtab hos mænd
Article Name
Hårtab hos mænd
Description
I denne guide ser vi på emnet hårtab for mænd, og vi afklarer de myter der er om emnet og vigtigst så ser vi på du kan gøre for at undgå eller udsætte hårtab for mænd
Author
Mads
Publisher Name
Almandak.dk
Publisher Logo
Almandak.dk



Total
1
Shares
Share 1
Tweet 0
Pin it 0
Artikel tags
  • hårtab hos mænd
  • hårtab mænd
Forrige artikel
Shotgun
  • Takt og tone
  • Venskab, forhold og familie

Shotgun reglerne

  • Almandak
  • november 29, 2020
Læs artikel
Næste artikel
skægolie
  • Kroppen og Grooming

Skægolie

  • Almandak
  • december 27, 2020
Læs artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv informeret om de bedste og nyeste artikler først

Du vil måske også lide
Øg dit stofskifte
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Øg dit stofskifte – Sådan mand!

  • Almandak
  • marts 13, 2021
unibrow billede
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Unibrow – sådan fjerner du det

  • Almandak
  • februar 14, 2021
Fjern næsehår - Den sikre måde
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Fjern næsehår – Den sikre måde

  • Almandak
  • januar 6, 2021
hjemmelavet skægolie
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Hjemmelavet skægolie

  • Almandak
  • december 30, 2020

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fremhævet artikler
  • kærestebrev 1
    Kærestebrev – Sådan skriver du et til hende
    • januar 16, 2022
  • Smalltalk guide 2
    Smalltalk
    • december 29, 2021
  • hvordan pifter man guide 3
    Hvordan pifter man
    • august 31, 2021
  • skålesang 4
    Skålesange – Hvad og hvordan?
    • august 19, 2021
  • logo til artikelen: Hold længere i sengen 5
    Hold længere i sengen
    • august 7, 2021
Seneste Artikler
  • rom guide
    Den store rom guide
    • maj 23, 2021
  • Skåle guide
    Sådan udbringer du en skål
    • april 24, 2021
  • sådan giver du blomster
    Sådan giver du blomster
    • april 18, 2021

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Bliv informeret om de bedste og nyeste artikler først

Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
Almandak.dk

Indtast din søgning og tryk Enter.

Vores hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Klik på accepter eller scroll videre for at godkende dette. Du kan altid afvise dette senere. Cookie InstillingerAccepterAfvis
Privatlivs og Cookie politik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR