Skægpest kan være både irriterende og særdeles smertefuldt, men ofte er det den synlige del af det som er værst, for personen der lider af det. Er udslættet voldsomt, så kan det se ret voldsomt ud og vi mennesker er ret fikseret på udseende.
Lidelsen er ikke farlig, men den er ubehagelig og for mange pinlig at rende rundt med. Derfor vil vi gøre alt for at slippe af med det igen. Få vores udseende tilbage til normalen, og få ubehaget til at stoppe.
Der er mange gode råd til hvordan man slipper af med sin skægpest, men der er ingen facitliste. Så du skal prøve dig lidt frem hvilke behandlingsmidler der virker bedst for dig.
Den lette løsning på problemet er faktisk bare at lade skægget stå og få sig et flot fuldskæg, men ikke alle mænd ønsker sig sådan et, og barberer sig derfor dagligt.
Derfor skal du overveje nøje hvilke produkter du bruger når du skal i gang med barberingen, både før, efter og under barberingen. Har du tendens til skægpest er dette endnu mere vigtigt, og som skrevet tidligere, så er der forskel på hvad der virker bedst fra person til person.
I denne guide vil vi prøve at give lidt gode råd til at holde skægpesten nede, eller helst helt væk. Det er ingen superkur og ingen facitliste, men måske du kan finde nogle gode råd som kan hjælpe lige netop dig.
Hvad er skægpest?
Selvom navnet lyder voldsomt, så er skægpest en mild form for betændelse og slet ikke som ordet siger ”pest” som er en helt anden og meget mere farlig sygdom. Nej, ordet pest henviser bare til det ordsprog vi har ”at noget er en pest” som betyder at noget er voldsomt og irriterende og noget man absolut helst vil være foruden.
Skægpest er en infektion (betændelse) som oftest rammer skæggede mænd.
Det er hårsækkene som inficeres og som er skyld i den irritation som skægpesten giver. Infektionen er sjældent alvorlig, men er ret træls for dem som lider af det.
- Skægpestens symptomer er:
- Irriteret og kløende hud
- Rødme og røde knopper
- Væskefyldte blærer (kun i meget slemme og sjældne tilfælde)
- I de rigtig voldsomme tilfælde, kan skægpest medføre ardannelser og hårtab på det ramte område
Skægpesten er mest en irriterende tilstand, som klør og som skæmmer ens udseende da det ofte er placeret synligt i ansigtet hvor du har skæg. For mange mænd er det faktisk mest pinligt at have denne lidelse, da den ses med det samme og er lige så irriterende at skilte med som en stor moden bums. Hvem ønsker dette hvis de skal ud til en fest eller stå et sted hvor man har kontakt med mange mennesker hver dag.
Vi har alle bakterier og svampe overalt på kroppen, og normalt er det helt uskadeligt. Men kommer disse bakterier ned i en hårsæk, så opstår der en betændelse og så har vi balladen. Det er typisk bakterier som stafylokokker eller streptokokker der giver betændelsen, og det er dig som under barberingen flytter bakterierne ned omkring den udsatte hårsæk.
Har du så samtidig en høj produktion af talg og fedt i huden, så er du mere udsat for at blive ramt af skægpest end andre.
Har du først fået lidelsen skal den behandles på forskellig vis, for du kan smitte dig selv ved at blive ved med barberingen, hvor du igen flytter rundt på bakterier på huden.
Du kan smitte dig selv både ved berøring af huden, men også hvis du bruger grej som ikke er helt rent fra sidste gang. Så det første og vigtigste råd til dig med lidelsen, er faktisk at vaske og rense både hud og barbergrej godt inden du igen vil barbere dig.
Husk også at skifte håndklæder og vaskeklude når du laver denne afrensning, da bakterierne sagtens kan sidde der også.
At lide af skægpest er ikke rart, men det kan både behandles og forebygges, hvis man lytter til gode råd og holder sig en høj hygiejne i forbindelse med barbering (hårfjernelse)
Hvorfor får man skægpest?
Skægpest rammer som nævnt mest mænd med skæg, eller i hvert fald dem som barberer sig i ansigtet for at undgå et fuldskæg. Men pesten kan ramme alle steder på kroppen hvor du har hår, og gerne vil fjerne dem.
Det vil sige, at du kan få skægpest overalt hvor du fjerner hår, uanset om du er mand eller kvinde. Skægpest kan derfor dukke op under intimbarbering, eller hvis du er en af dem som fjerner hår i armhulerne. Uanset hvor pesten rammer, så er den lige irriterende og smertefuld.
Der er naturligvis forskel på hvor voldsomt lidelsen rammer, og hvor træls den er at have. For nogle er det værre, og for andre knap så galt. Men fælles for alle, er at der er gået betændelse i nogle hårsække og det er generende for den som lider af det.
Bliver du først ramt af skægpest, så anbefaler vi at det bliver behandlet da det ellers kan forsage kløen og svien og er generelt ret ubehageligt. Efter behandling skal du så overveje om du igen skal i gang med barberingen, eller om du måse hellere skulle anlægge et flot fuldskæg. Nogle er desværre mere udsat end andre til at få lidelsen, og er derfor nødt til at finde på andre løsninger, såfremt de vil undgå generne.
Røde knopper efter barbering
Får du røde kløende knopper efter barbering, uanset hvor du har barberet dig på kroppen, så er ”røde knopper” bare et andet udtryk for skægpest. Men helt klart, det lyder bedre at sige røde knopper end skægpest. Noget andet er at skal du forklare knopperne, så lyder pest voldsomt.
Så måske er det slet ikke så dumt at holde det til røde knopper som du har fået ved at barbere dig.
Det kan dog godt være, at det du har fået ”kun” er røde knopper og irritation og så skal din hud bare have ro og pleje til at komme sig igen.
Men skulle du være så uheldig at du rammes af pesten når du barberer dig, så kan det behandles på forskellige måder. Du kan også vælge at lade håret/skægget stå og dermed ikke provokerer et udbrud igen næste gang.
Mange som har oplevet at få skægpest, vælger denne løsning, men endnu flere ønsker ikke hårvæksten og fortsætter med at barbere sig, og vælger så i stedet at følge diverse råd om behandling, og steps til at forebygge at det sker igen.
Både ved den almindelige irritation og skægpest er det dog vigtigt, at du lytter til din krop/din hud, og sørger for at passe og pleje huden. En velplejet og blød hud har lettere ved at undgå generne.
Undgå skægpest
Da skægpest næsten altid opstår i forbindelse med hårfjerning på den ene eller anden måde, skal man være opmærksom og omhyggelig med hygiejne i forbindelse med dette.
Vask og rens dit grej omhyggeligt hver gang du har brugt det, og skift håndklæder og vaskeklude hvis du bruger sådan nogle. Det kan anbefales at man i stedet for en genbrugelig vaskeklud, køber nogle engangsklude (for eksempel dem du kan købe til småbørnspleje)
Her er 9 gode råd til at undgå skægpest:
- Vask dit ansigt, eller det sted på kroppen hvor du vil fjerne hår grundigt. Så du får fjernet snavs og overskydende fedt og talg på huden.
- Brug en god barberskum – bruger du skraber, er skummet et godt værktøj til at undgå rifter og sår under barbering
- Brug dit eget barbergrej og lån det ikke ud – så er du sikker på at du ved at hygiejnen er overholdt og at grejet er rent.
- Sørg for at det er godt grej du bruger – kniven skal være skarp og ren
- Barber altid med gro-retningen af dit hår, så irriterer du ikke hud og hår så meget
- Brug gerne barbersprit når du er færdig med at barbere dig – spritten vil dræbe de få tilstedeværende bakterier
- Tør huden godt med et blødt og rent håndklæde – sørg for at håndklædet er rent så du ikke flytter bakterier fra et sted til et andet.
- Når du vasker huden før barbering, så brug nogle gode plejeprodukter. Det kan ikke betale sig at spare på dette punkt, da det går ud over dig selv hvis du gør.
- Giv dig god tid og stå foran et spejl, så du kan se hvad du laver
Hvilke der passer til lige din hud, det kan du prøve dig frem til, men det kan anbefales at bruge produkter uden parfume, og eventuelt produkter som er påvist at kunne mindske bakterier.
Behandling af skægpest
Som skrevet, så er skægpest heldigvis en uskadelig lidelse, det er mest ens selvværd der får et knæk hvis man lider af det. Men det kan være generende, så det skal naturligvis behandles så du ikke skal døje med det i alt for lang tid.
Brug rådene omkring din barbering, det er første skridt til behandling. Dernæst er der flere forskellige midler der kan bruges til behandling, hvis du er så uheldig at forberedelserne ikke er nok til at holde skægpesten fra døren.
Husk dog, at hvis din skægpest bliver for voldsom og meget generende, så spørg din læge om råd.
Du skal holde din hud ren og velplejet, hvis du vil undgå udbrud af skægpest. Men du skal heller ikke overdrive med vask og rens, det gør kun din hud mere irriteret og lettere modtagelig over sår og rifter når du finder barbermaskine eller skraber frem.
Produkter mod skægpest
Her er en liste over produkter som kan anbefales til behandling når uheldet er ude og du har fået skægpest.
- Skægshampoo – vask dit ansigt før barbering. Gør det med en sæbe der er mild og som er beregnet til formålet. Det siges at du godt kan vaske dig i skægshampoo, men du kan ikke vaske skæg i hårshampoo, og det skal du holde dig til. Vælg et produkt både du og din hud har det godt med
- Ansigtsvask – en ansigtssæbe som er dybderensende, indeholdende Tea Tree Oil som naturligt er antibakteriel og hjælper dig med at fjerne skidt og snavs fra huden inden du går i gang med barberingen.
- Barberskum – brug en god barberskum som skummer godt, og giver god beskyttelse når du barberer dig
- Ansigtscreme – creme er utrolig vigtig når huden under dit skæg skal plejes. Cremen går ind og blødgør og plejer huden. En blød og velplejet hud har mindre chance for at blive irriteret og fyldt med skægpest. Cremen gør også din hud mere modstandsdygtig overfor diverse bakterier og snavs som kan sidde på huden. Brug en god (evt. bakteriehæmmende) creme morgen og aften, så du står tilbage med en særdeles velplejet og blød hud.
- Aftershave – brug en god aftershave når du er færdig med at barbere. En shave der lindrer den ømme hud og hjælper til med at forhindre røde knopper og irritationer
- Engangsklude – skal du på tur, eller bruger du ikke vaskebare klude, så kan du bruge engangsklude når huden skal renses før en barbering. Engangsklude hjælper dig med let at holde god hygiejne fra gang til gang.
Barbermaskine eller skraber hvad er bedst?
Barbermaskine eller skraber hvis du har tendens til skægpest/irriteret hud, ja det er der nok mange meninger om. Men vi vil prøve at kigge på fordele og ulemper ved begge dele, da der som i så mange andre tilfælde, ikke findes en facitliste. Det vil i sidste ende være op til dig som skal barbere dig, uanset om det er til skægget, i armhulerne eller intimbarbering.
Lige meget hvilken du går med, så er det vigtigste at dit grej er rent og knivene er skarpe så du ikke irriterer din hud unødigt, og selv skaber grobund for irriteret hud og skægpest.
Mænd har alle tider haft ansigtshår, nogle selvfølgelig mere end andre. Nogle har kraftig hårvækst og andre har svært ved at tillægge sig et fuldskæg, eller bare et overskæg. Men uanset hvilken gruppe du tilhører, er det muligt at få skægpest.
Men om du vælger den ene eller anden form for barbering, betyder knap så meget. Det er meget op til smag og behag. Der er dog både fordele og ulemper ved begge valg, og dem vil vi prøve at gennemgå og så er det op til dig hvad du vælger i sidste ende.
Skraber mod skægpest
Særligt mænd ”af-den-gamle-skole” vælger en skraber, men også de yngre mænd er begyndt at bruge skraberen, da du i dag kan få så mange forskellige slags, og kvaliteten af dem er absolut ikke at kimse af. Hvis du vælger denne løsning, skal du finde den model der passer bedst til din hud og ansigtsform, for at undgå sår og rifter når du barberer dig.
Fordele
Med en skraber får du en tættere og mere glat barbering. Skraberen giver dig også mere føling med din barbering, fordi den er lettere at flytte rundt med i ansigtet, selv til de mere vanskelige steder.
Ulemper
Skraberen kræver en del mere øvelse end barbermaskinen, hvis du vil have fordelen af den mere tætte barbering. Desværre oplever mange mænd også, at der er større chance for rifter og småsår ved brug af en skraber. Ved skraberen skal du huske, at sørge for at bladet er knivskarpt, for et lettere sløvt blad giver ujævn barbering der så igen giver større chancer for ubehag, og måske i sidste ende skægpest.
Barbermaskine mod skægpest
Ja, der er måske mange der er gået tilbage til den gode gammeldags skraber, men barbermaskinen er stadig populær blandt den del af befolkningen der barberer sig. Barbermaskinen er mere skånsom mod huden, og den er let at bruge.
Fordele
Den største fordel ved barbermaskinen er helt klart at den sparer dig tid på den daglige barbering. Det tager ikke mange minutter lige at få ordnet skægstubbene. Udover du sparer tid, så skal du heller ikke på samme måde hen og gøre rent efter dig, med hår i vasken osv.
Du kan faktisk trisse rundt i lejligheden imens du sørger for at få skik på stubbene. Barbermaskinen er desuden mere skånsom imod huden, hvilket vil sige at chancen for irriteret hud eller decideret skægpest er tilsvarende mindre.
Ulemper
Du får ikke helt den samme tætte barbering med maskinen som du gør ved den gammeldags skraber. Selvom de elektriske barbermaskiner bliver bedre og bedre, kan de stadig ikke måle sig med skraberen når det kommer til den tætte barbering.
Du får heller ikke den friske fornemmelse i ansigtet, da maskinbarbering ofte er tør-barbering, hvor du med skraber bruger gel, skum eller mousse.
Hvilken af de to muligheder du i sidste ende vælger, er selvfølgelig helt op til dig, men et godt råd er at du vejer fordele og ulemper op imod hinanden før du tager et valg. Du kan naturligvis også prøve dig frem og se hvad der passer dig bedst.
Det endelige valg kan også sagtens komme til at blive bestemt af din hud, for hvad kan den bedst tåle? Giver den ene eller den anden metode dig mere irriteret hud og dermed skægpest, så er det nok klogest at vælge den anden.
Det er ikke sikkert du og din hud er enige om valget, men så kommer du nok til valget om du vil have det let, eller om du vil have en lidelse der er både generende og skæmmende.
Vælg den metode som passer bedst til dig, ingen er ens og derfor er der intet ”rigtigt” valg.
Skægpest Tea Tree Oil
Et middel som kan anbefales når det kommer til skægpest, er Tea Tree Oil som bruges i flere forskellige produkter. Firmaet Australian Bodycare har en hel linje med denne bakteriehæmmende olie, men også andre firmaer benytter sig af den.
Olien er bakteriehæmmende, hvilket er godt hvis du har tendens til skægpest. Som tidligere skrevet, så er skægpest blandt andet forårsaget af bakterier på din hud, så at få behandlet huden rigtigt inden barbering er særdeles vigtigt.
Her kommer Tea Tree Oil så ind i billedet, og de mange forskellige produkter du kan få med olien som ingrediens.
Sørg for at vaske, rense og pleje din hud så den er blød og velplejet, da det vil give mindre risiko for at hente den generende lidelse som skægpest er.,
Hvad indeholder Tea Tree olie egentlig som gør den så effektiv som middel imod så mange forskellige ting, inklusiv skægpest?
I olien er der hele 150 indholdsstoffer, som tilsammen gør at olien modvirker bakterier og hjælper ved mange forskellige hudproblemer.
8 af de mange indholdsstoffer er især medvirkende til oliens effektivitet. Af de 8 er det især Cineol og Terpineol som spiller en afgørende rolle. Cineol er et stof som optages i vores krop via næsen, når duften af olien indåndes. Terpineol er virksom og bakteriedræbende. Disse stoffer, sammen med resten, skal være i bestemte blandingsforhold for at kalde olien en ægte Tea Tree olie.
Cineol indholdet skal være mindre end 15%, mens Terpeniol indholdet skal være højere end 30%. Typisk vil en ægte Tea Tree olie indeholde 40% Terpeniol, eller mere.
Gennem årene er der blevet forsket en hel del i oliens virkninger, og der er skrevet utallige videnskabelige artikler siden olien blev opdaget. Der kommer nye artikler hver eneste år, som alle har kigget på olien og dens virkemidler, og evner til at hjælpe med diverse problemer.
Det er veldokumenteret at olien er bakteriedræbende/hæmmende, og samtidig er med til at genoprette hudens helt naturlige bakterieflora.
Ved høje koncentrationer slår olien bakterier ihjel, og selv ved mindre forhindrer den effektivt svampe som Candida Albicans i at sætte sig fast på din hud.
Der er naturligvis forskel på kvaliteten i forskellige Tea Tree olier, men som bruger kan det være temmelig besværligt at finde ud af.
Men det er kun olie fra Melaleuca Alternfolia, som vokser naturligt i Australien der kaldes den ægte Tea Tree olie. Den er 100% naturlig, og giver den bakteriedræbende og hudvenlige effekt, som AB anvender i deres produktlinjer.
Olie fra andre træer i samme familie giver ikke den samme effekt, da de ikke har den helt unikke sammensætning af indholdsstoffer.
Olien udvindes af bladene fra træet via en dampdestillation, og de indeholder 1,8% æterisk olie som bruges i fremstillingen af forskellige plejeprodukter.
Bladene skal dyrkes, og høstes når de er cirka 18 måneder gamle. Efter høst af blade, kan træet vokser videre og høstes på igen efter et år eller to.
Herefter dampdestilleres bladene under højt damptryk hvor vanddamp blæses igennem de høstede blade. Det er vigtigt at få alle de aktive stoffer med under destilleringen.
Når dampen igen bliver til vand, lægger olien sig på toppen og kan herefter tappes i tanke, og efter en grundig analyse kan olien bruges i produktionen af mange forskellige produkter, som har de ønskede effekter.
Træerne gror som sagt naturligt i Australien, men i takt med at olien er blevet mere populær og mere anvendt i hele verden, så har man naturligvis prøvet at dyrke træerne andre steder. Men det er aldrig lykkes at få træer med de rette vækstbetingelser, og det helt unikke indhold af stoffer, til at gro andre steder.
Enten er træerne gået ud, eller også har man endt med en olie der ikke havde den rette sammensætning af indholdsstoffer, og dermed ikke den ønskede effekt.
Den bedste Tea Tree olie, som har den højeste kvalitet, kommer fra et meget begrænset område i New South Wales i Australien. Her findes et lavtliggende moseområde som giver træet de optimale betingelser for at gro, og dermed give den bedste olie.
Her kan du læse endnu mere om: Hvad er Tea Tree Olie
Er der allergener i Tea Tree olie?
Olien indeholder naturligt Limonene, Geraniol og Linalool. Det samlede indhold af allergener i olien er cirka 1% i den rene og ufortyndede olie.
Er du i tvivl om du kan tåle produkterne med Tea Tree olie, er det altid en god idé at afprøve produktet på et lille område inden du tager produktet helt i brug. Læs i øvrigt altid de indlægssedler som følger med, når du køber et produkt du ikke har prøvet før.
Forslag til produkter med Tea Tree Oil, som du kan bruge i kampen mod skægpest
- Ansigtsvask 0,9% olie
- Aftershave
- Body Lotion
- Ansigtscreme 1% olie
Hvor lang tid varer skægpest?
Har du fået skægpest, og er gået i skarp behandling af dette, så skal du nok regne med at der går lidt tid før du er over lidelsen. Men bruger du diverse råd og vejledninger skal du nok få has på det.
Husk dog, at er du meget hårdt ramt af skægpest, så er en konsultation ved lægen anbefalelsesværdig. Lægen kan give dig midler og produkter til behandlingen, så du har en større chance for at blive dit problem kvit.
En anden løsning som kan bruges for helt at undgå problemet, er at lade skægget stå. Men mange mænd ønsker ikke at tillægge sig et fuldskæg, så for dem er denne løsning ikke en løsning.
Døjer du lige nu med skægpest kan du også lade skægget gro lidt ud og give huden fred, samtidig med du lægger en dæmper på at det kan spredes.
Det kan også nævnes at især folk med længere skæg, oplever problemer, her er tricket at trimmet skægget ned til en kort længde for så herefter at tage den med en skraber. Så undgår du at rive i hårene og irritere huden.
Hvor lang tid behandlingen af skægpest tager, kan man ikke sige nøjagtigt da det kommer helt an på din hud og hvor hårdt du er angrebet af lidelsen. Men giv dig god tid til at anvende diverse råd med rens og behandling, inden du eventuelt begynder at barbere dig igen.
Desværre er nogle mænd nødt til at droppe den fremtidige barbering, da nogle simpelthen får skægpest uanset hvor skånsomt de barberer.
9 tips der kan hjælpe dig!
- Rens og plej din hud grundigt, så området er rent og velplejet
- Brug barberskum eller gele, når du barberer dig med skraber – det hjælper med at skåne huden
- Giv dig god tid
- Barber dig med groretningen af dit hår – så irriterer du ikke huden så meget
- Anvend nyt og rent udstyr – lån ikke dit eget ud og lån ikke andres
- Skyl efter med koldt vand for at lukke porene og mindske chancen for bakteriers fremmarch
- Brug rene og tørre håndklæder til aftørring
- Brug gerne aftershave når du er færdig, så du renser huden
- Sørg for at pleje din hud, også imellem dine barberinger
- Oplever du problemer med irritationer på huden, så overvej en pause i barberingerne eller tillæg dig et fuldskæg
I bund og grund, så er de bedste råd du kan få, nok at du er påpasselig med at pleje din hud. Når du vil fjerne uønsket hår, uanset hvor på kroppen dette måtte være, så er du hård ved huden (unaturlig) og for at hjælpe din hud med at kapere dette, så skal du forberede den godt.
Forbedring, udførelse og efterbehandling af huden er alfaomega hvis du vil fjerne hår. Om det er skægget der står for tur, eller om det er intimbarbering, er egentlig lige meget, du skal stadig give dig god tid og gøre arbejdet ordentligt.
Selvom det koster lidt ekstra tid på badeværelset, så er det den tid værd. Det bliver pænere og du har større chance for at undgå irriterende følger af din barbering.