Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
    • Det basale
    • Karriere og arbejde
    • Klæder
    • Kroppen og Grooming
    • Personlig udvikling
    • Sex
    • Takt og tone
    • Venskab, forhold og familie
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
636 Likes
0 Instagram
16 Youtube
Almandak.dk
Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
    • Det basale
    • Karriere og arbejde
    • Klæder
    • Kroppen og Grooming
    • Personlig udvikling
    • Sex
    • Takt og tone
    • Venskab, forhold og familie
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
unibrow billede
  • Kroppen og Grooming

Unibrow – sådan fjerner du det

  • Almandak
  • februar 14, 2021
  • 6 minutters læsning
Total
0
Shares
0
0
0

Et unibryn eller unibrow som det også hedder er 2 lange øjenbryn som bliver forbundet. Det omtales også som monobryn. Der er ingen kendt årsag til fænomenet.

Unibrynet er så småt ved at komme tilbage (ja det siger de kloge altså), dog har folk stadig forskellige præferencer. Nogle mennesker foretrækker tynde øjenbryn, og andre foretrækker tykke, samtidig er meningen om unibrynet svingende. Hvis du ikke er glad for dit unibryn, er der en række metoder du kan bruge for at fjerne det.

Hvordan fjerner man bedst et unibrow?

Nedenunder er alle de forskellige muligheder, med en oversigt over sikkerhed og risikofaktorer som hører til hver enkel metode.

unibrow kan være fedt for nogen men skidt for andre.
Et typisk unibrow som fletter de 2 øjenbryn sammen.

Plukke ét hår ad gangen

Du plukker måske allerede hårene omkring dine øjenbryn for at give dem en bedre form, så du kunne overveje at plukke unibrynet også. At plukke det er den billigste form for hårfjerning. Du skal bare bruge en pincet. Selvom det godt kan tage lang tid at plukke dit unibrow har man altså også bedre kontrol over hvilke hår man fjerner.
Plukning af unibrow

  • Fjern kun ét hår ad gangen i unibrynet.
  • Stræk huden forsigtigt, så den er stram, og få derefter fat i bunden af håret, nær roden.
  • Når man har ordentligt fast i håret, plukkes det med en hurtig og fast bevægelse.
  • Du skal altid trække i den retning som håret vokser (dette afhjælper at det går i stykker, og det formindsker ubehag).
  • Påfør en beroligende creme til området, når du er færdig med at plukke.

Ifølge dermatologer, vil resultatet vare i 3-8 uger. Hvis dine hår har en tendens til at gro hurtigt, kan man godt forvente at det vil vare mindre end det. Plukning kan medføre en smule smerte og irritation når hårene er blevet plukket. Man kan forhindre yderligere irritation ved at sterilisere pincetten før og efter brug.

Hårfjerningscreme

Hårfjerningscreme virker ved at smelte hårene med stærke kemikalier. Man skal bare påføre og herefter skylle. Følg altid vejledningen.

Ifølge dermatologer kan resultaterne vare i op til 2 uger. Hårfjerningscreme er effektivt, dog kan det forårsage slem irritation hvis det ikke bliver anvendt korrekt.

Før man påfører hårfjerningscreme, skal det testes på en anden del af kroppen, for at se om der skulle forekomme en allergisk reaktion. Dette hjælper med at fastslå at produktet er sikkert at bruge, før det bliver påført i ansigtet. For at være ekstra sikker, er det en god idé at anvende en creme som er udviklet specifikt til ansigtet.

Hvis du oplever udslet, eller hvis du oplever brændende fornemmelser, skal du straks stoppe med at bruge produktet. Hårfjerningscreme er ikke anbefalet til folk med sensitiv hud.

Voksning af unibrow

Ved voksning påføres voks til det uønskede hår, og ovenpå voksen placeres en lille klud. Herefter fjerner man kluden hurtigt (som når man river et plaster af). Det uønskede hår klistrer til undersiden af kluden. Varm voks er den mest traditionelle metode, men man kan også sagtens bruge voks som kun er stuetemperatur.

Voksning er ikke anbefalet hvis man bruger noget receptpligtigt medicin mod akne, som f.eks. Isotretinoin.

Det anbefales heller ikke hvis man har:

  • Irriteret hud
  • Sensitiv hud
  • Vorter eller modermærker på området du ønsker at vokse
  • Du må heller ikke bruge det hvis du er solskoldet.

Hvis du ikke er tilpas med tanken om at vokse dit unibryn selv, kan man altid finde en salon. I modsætning til hårfjerningscremen, så trækker voksen håret op under hudoverfladen, så resultatet varer længere.

Barbering af dit unibrow

Barbering er en foretrukken gør-det-selv hårfjernelsesmetode for ben og kønsbehåring. Samme metode kan bruges til unibrow også, men der er lidt ekstra råd at tage i mente.

Hvis du bruger et traditionelt blad men en øjenbrynsskraber, skal man være sikker på at gøre huden klar først. Det er bedst at barbere sig når huden er våd, så en god idé ville være at barbere unibrynet efter et bad. Påfør barberingsskum eller barberingsgel inden du begynder barberingen, da det kan forhindre irritation. Du skal også barbere i området med hårvækst, for at undgå indgroede hår. Brug derefter creme til at berolige området,

Hele processen bliver lidt nemmere hvis man bruger en barberingsmaskine. Disse kommer ofte med forskellige typer blade, også nogle som er beregnet til små områder, f.eks. ansigtet.

Uanset hvilken type skraber man bruger, så skal man være klar over at man skal barbere sig igen få dage efter, for at holde området mellem øjenbrynene frit for hår. Ved barbering har man heller ikke kontrol over hvilke hår man fjerner, hvorimod man ved at plukke unibrynet har stor kontrol.

Elektrolyse til hårfjernelse

Elektrolyse er en metode som bliver brugt af dermatologer. Man skal have tilladelse til at lave behandlingen, så det er ikke noget man gør derhjemme. Ved elektrolyse bliver der brugt fine nåle med en stærk elektrisk strøm til at slå hårrødderne ihjel.

Indenfor et par dage, efter behandling, vil det uønskede hår falde af. Ideen ved denne metode er at håret ikke gror tilbage, men man vil højst sandsynligt have brug for et par behandlinger for at være sikker på at unibrow er fjernet helt.

Elektrolyse er at foretrække, hvis man ikke ønsker at blive ved med at fjerne det derhjemme. Ulempen ved behandlingen er dog, at den er en af de dyrere løsninger, og dækkes ikke af sygeforsikringen. Det tager også lang tid, og hver behandling kan tage et par timer. Ardannelse og infektion er en risiko ved denne slags behandling, specielt hvis man ikke finder en autoriseret behandler.

Laserhårfjerning

Laserhårfjerning er en anden teknik som udføres af autoriserede behandlere, oftest udføres det af trænede laserteknikere. Det virker ved at rette laserlysstråler mod det ønskede område, så man kan forhindre fremtidig hårvækst. Resultaterne formodes at være permanente, men i virkeligheden nedsætter behandlingen hårvækstshastigheden. Ligesom med elektrolyse har du måske brug for nogle flere behandlinger.

Ifølge dermatologer, er laserhårfjerning bedst for folk som har lys hud og mørkt hår. Ar og udslet kan udvikle sig efter endt behandling. Derudover kan der være andre bivirkninger og risici. Man kan mindske hævelse eller rødme efter behandling med kolde pakninger.

Ligesom med elektrolyse, er laserhåfjerning heller ikke dækket af sygeforsikring.

Threading kan bruges til hårfjernelse

Threading er blevet mere og mere populært, og er virkelig kommet frem i lyset i løbet af de seneste år. Denne metode stammer fra en gammel praksis. Man bruger et lille redskab til threading. Hårene du ønsker at fjerne, bliver sløjfet omkring redskabet, og herefter plukkes det.

Princippet er det samme som med voks og plukning, det fjerner håret under hudens overflade. Det resultat man får af threading kan vare mellem 1-2 måneder, så det holder i et godt stykke tid. Dog kan threading være svært at finde rundt i, hvis man ikke har gjort det før. Det kan også forårsage hudirritation.

Lev med dit unibryn

Der er generelt meget stærke holdninger til unibrynet. Udover æstetikken, er der også nogle kulturelle overvejelser som taler for unibrynet. Ifølge New York Times, er et unibryn et symbol for held og lykke. I nogle kulture er det også et tegn på fertilitet, og også styrke for mænd.

Konklusionen

Beslutningen om at få fjernet et unibryn burde ikke ske pludseligt. Udover at der er mange hårfjernelsesmuligheder man skal overveje, skal man også være klar over, at man måske ikke kan lide resultatet, eller at man får lyst til at gro hårene tilbage.

En øjenbrynsblyant er en god investering, uanset om du ønsker at fremhæve dine øjenbryn eller om du ønsker at gøre dem mindre betydelige.

Det kan også være en god idé at snakke med en dermatolog. De kan anbefale behandlinger der passer bedst til din hud og hårtype, så du derhjemme kan mindske diverse risici. Måske kan de endda fjerne det uønskede hår for dig.

ps. nu hvor du er igang med at gøre dig lidt mere lækker, så husk dine næsehår. Unibrow er noget som der kan være delte meninger om, men næsehår, den er nogo! … læs vores guide her: Fjern næsehår

Summary
Unibrow - sådan fjerner du det
Article Name
Unibrow - sådan fjerner du det
Description
Vi kommer her med 6 sikre metoder til at fjerne dit unibrow, eller lærer at acceptere det.
Author
Almandak
Publisher Name
Almandak
Publisher Logo
Almandak



Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Artikel tags
  • monoøjenbryn
  • uni øjenbryn
  • unibrow
  • unibryn
Forrige artikel
lær at danse
  • Takt og tone
  • Venskab, forhold og familie

Lær at danse: guide til mænd

  • Almandak
  • januar 29, 2021
Læs artikel
Næste artikel
Øg dit stofskifte
  • Kroppen og Grooming

Øg dit stofskifte – Sådan mand!

  • Almandak
  • marts 13, 2021
Læs artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv informeret om de bedste og nyeste artikler først

Du vil måske også lide
Øg dit stofskifte
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Øg dit stofskifte – Sådan mand!

  • Almandak
  • marts 13, 2021
Fjern næsehår - Den sikre måde
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Fjern næsehår – Den sikre måde

  • Almandak
  • januar 6, 2021
hjemmelavet skægolie
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Hjemmelavet skægolie

  • Almandak
  • december 30, 2020
skægolie
Læs artikel
  • Kroppen og Grooming

Skægolie

  • Almandak
  • december 27, 2020

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fremhævet artikler
  • kærestebrev 1
    Kærestebrev – Sådan skriver du et til hende
    • januar 16, 2022
  • Smalltalk guide 2
    Smalltalk
    • december 29, 2021
  • hvordan pifter man guide 3
    Hvordan pifter man
    • august 31, 2021
  • skålesang 4
    Skålesange – Hvad og hvordan?
    • august 19, 2021
  • logo til artikelen: Hold længere i sengen 5
    Hold længere i sengen
    • august 7, 2021
Seneste Artikler
  • rom guide
    Den store rom guide
    • maj 23, 2021
  • Skåle guide
    Sådan udbringer du en skål
    • april 24, 2021
  • sådan giver du blomster
    Sådan giver du blomster
    • april 18, 2021

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Bliv informeret om de bedste og nyeste artikler først

Almandak
  • Gear
  • Livsstil
  • Underholdning
  • Almandak
  • Gaver til ham
  • Om Almandak
Almandak.dk

Indtast din søgning og tryk Enter.

Vores hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Klik på accepter eller scroll videre for at godkende dette. Du kan altid afvise dette senere. Cookie InstillingerAccepterAfvis
Privatlivs og Cookie politik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR